Maj er normalt forårets komme i Rusland og russerne valfarter til deres datjaer og planter forspirede tomatplanter og andet, man har forberedt den seneste tid til den klassiske nyttehave, som sovjetborgerne dyrkede med flid som et helt nødvendigt supplement til den varemangel, som den kommunistiske planøkonomi jævnligt producerede.
Nyttehaverne kan få en renæssance i 2022, 30 år efter, at planøkonomien brød sammen. Den markedsøkonomi, der er opbygget over de seneste 30 år, er grundlæggende udfordret af de vestlige sanktioner, der har koblet Rusland af globaliseringen, ført til et exodus af vestlige virksomheder fra den russiske markedsplads og – nu igen – til varemangel i de russiske butikker.
Ruslands tidligere og præsident Vladimir Putins første finansminister, Aleksej Kudrin, vurderer, at den russiske økonomi vil skrumpe med 10 procent i 2022, et tal der kan vokse yderligere, som året skrider frem – i regeringskredse regner man uofficielt med, at tallet snarere er 15 procent. Kudrin var finansminister fra 2000 til 2011 og er et symbol på Ruslands vej til økonomisk genopretning efter de fattige 1990’ere. Kudrin indførte finansiel stabilitet og oprettede nationale stabilitetsfonde, hvor dele af landets stigende olieindtægter blev opsparet til at polstre økonomien generelt.
Kudrins kurs er sat totalt over styr af Putins krig, og russerne ser ind i en anden økonomisk virkelighed og et stærkt begrænset vareudbud. Landet har undgået totalt økonomisk kollaps, men økonomien vil grundlæggende være en anden i et årti eller mere frem, fordi både forbrugere og virksomheder nu mangler varer og teknologi fra Vesten.
Russerne har ikke umiddelbart andet at glæde sig over end fra forårets mildere vejr. Tabstallene for krigen i Ukraine er uklare, og de officielle russiske tabstal er ikke blevet opdateret de seneste uger. Ukrainske kilder taler om mere end 23.000 tabte liv på russisk side – i så fald helt og aldeles katastrofale tal. En tommelfingerregel blandt militæranalytikere siger, at man ved en konventionel skal regne med, at for hver død soldat er der yderligere tre, der er såret i kamp - i så fald er halvdelen af de indsatte russiske styrker nu ukampdygtige. Men som sagt, vi kender ikke de præcise tal, men det antages det, at Putin selv gør.
Og hvad vil han stille op nu? Fremskridtene i Donbas og nord for det annekterede Krim går langsomt, og Putin skal have en sejr - både hans politiske og personlige liv får i modsat fald en brat ende, og det ved han. Enhver idé om, at han kan trække sig fredeligt tilbage er en illusion - hans efterfølger står med den største krise, både politisk og økonomisk, i Rusland siden afslutningen på Første Verdenskrig. En efterfølger må nødvendigvis tilintetgøre Putin for at have den mindste chance for at sætte en ny fortælling i gang, der kan give Rusland en chance for en fremtid i de kommende årtier.
En af Putins store fejl i krigen er, at han leder indsatsen baseret på data og analyser, leveret af FSB, det tidligere KGB. Det Nationale Sikkerhedsråd, hvor Rusland udenrigs- og krigspolitik defineres, er overbefolket af eks-KGB-chefer. Putin er formand for rådet og han er tidligere FSB-chef. Nikolaj Patrusjev, rådets magtfulde sekretær, er tidligere FSB-chef og så sidder den nuværende FSB-chef der. FSB’s krigsrådgivning har været katastrofal for Rusland, og der foregår en intern udrensning for tiden i sikkerhedstjenestens rækker, ligesom der klart er en konflikt mellem FSB og de væbnede styrkers ledelse.
Den 9. maj er årsdagen for Sovjetunionens sejr i 1945 over Tyskland og nazismen i anden verdenskrig. I Sovjettiden var det en sorgens dag, hvor man mindedes de store menneskelige ofre, man led under Anden Verdenskrig – ofre, der dog kunne italesættes som heroiske og uselviske og i den bedste sags tjeneste. I dag er årsdagen i høj grad en fejring af den russiske hær og af russisk militarisme og nationalisme.
Putin skal vise, at han er på ret kurs om en uge for at sikre sit greb om magten. Og en frygt, der næres på grund af den manglende krigslykke i Ukraine, er, at han vil kalde til massemobilisering – altså sende våbenføre, men utrænede mænd ind i krigen. Det vil næppe ændre stort på krigens udfald, men det vil de facto gøre Putin skyldig i folkemord mod sin egen befolkning, mod landets egne unge mænd. Politisk, økonomisk og menneskeligt vil det være en tilintetgørelse af det Rusland, der var engang. Før Putin gik i krig.
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.