Efter fem år i fangelejr er dansk Jehovas Vidne nu en fri mand. Men religionsfriheden er stadig trængt i Rusland

Dennis Christensen har det godt, siger familien. Danskeren blev idømt seks års fængsel for ekstremisme i 2019 for at have læst i Bibelen med Jehovas Vidner, og andre medlemmer fængsles fortsat

Billederne af Dennis Christensen i håndhjern under retssagen i Oryol i januar 2019 gik verden rundt, fordi han var den første til at blive dømt efter en russisk ekstremismeparagraf.
Billederne af Dennis Christensen i håndhjern under retssagen i Oryol i januar 2019 gik verden rundt, fordi han var den første til at blive dømt efter en russisk ekstremismeparagraf. . Foto: Andrew Osborn/Reuters/Ritzau Scanpix.

Efter fem år i en fangelejr i Rusland er Dennis Christensen nu en fri mand. Det 49-årige russisk-gifte danske medlem af Jehovas Vidner blev tirsdag løsladt efter at have afsonet den dom på seks års fængsel, som han blev idømt i 2019.

Dennis Christensen var det første medlem af Jehovas Vidner, som blev dømt efter den russiske straffelovs bestemmelser om ekstremisme, efter at landets højesteret i 2017 erklærede trossamfundet for ekstremistisk. Den 25. maj samme år blev danskeren anholdt af bevæbnet og maskeret politi, mens han gennemførte en bibellæsning i byen Orjol i det vestlige Rusland, hvor han og hustruen Irina bor.

”Så vidt vi ved, har Dennis det godt, både fysisk og psykisk. Han har taget afsked med sine cellekammerater i fængslet, og han glæder sig meget til at komme tilbage til Danmark og sin familie, formentlig i løbet af de næste par dage,” siger Jess Kjær Nielsen, der selv er Jehovas Vidne og udtaler sig på vegne af Dennis Christensens familie.

Hustruen Irina ventede sammen med en gruppe af venner foran fængslet i byen Lgov i Kursk-regionen nær grænsen til Ukraine, da han blev løsladt i håb om at kunne komme til at tale med ham.

”Hun havde en madpakke med til ham og en pose tøj, for han blev løsladt i det jakkesæt og den skjorte, han havde på, da han blev anholdt i 2017. Men fængselsmyndighederne kørte forbi dem uden at standse, så de måtte nøjes med at vinke til hinanden gennem bilruderne,” fortæller Jess Kjær Hansen.

Dennis Christensen vil nu blive deporteret fra Rusland, da hans russiske opholdstilladelse er blevet annulleret som følge af dommen.

”Vi havde håbet, at Irina ville ledsage ham, når han lander i Københavns Lufthavn, men hun vil komme senere,” siger familiens talsmand.

Den danske statsborger har afsonet sin fulde dom, da de to år i varetægtsfængsel tæller for tre år. Ingen nedslag i afsoningen er dermed blevet bevilget.

Efter 1000 dages afsoning besluttede retten i Kursk-regionen ellers i juni 2020 at erstatte den resterende tid, et år og 11 måneder, med en bøde på 400.000 rubler, svarende til omkring 38.000 kroner. Men afgørelsen blev omstødt, blandt andet med den begrundelse, at Dennis Christensen havde nægtet at arbejde i arbejdslejren. 

Mens andre har fået strafnedsættelse, er dette altid blevet afvist over for Dennis Christensen. Ekstremismeloven rammer alle religiøse mindretal, og selvom der i princippet er religionsfrihed, falder der domme mod alle, der organiserer kollektive religiøse handlinger.

Andrew Schofield

For Andrew Schofield, talsmand for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner, er der derimod ingen tvivl om, at danskeren er blevet et symbol på undertrykkelsen af religionsfriheden og herunder af Jehovas Vidner i Rusland.

”Mens andre har fået strafnedsættelse, er dette altid blevet afvist over for Dennis Christensen. Ekstremismeloven rammer alle religiøse mindretal, og selvom der i princippet er religionsfrihed, falder der domme mod alle, der organiserer kollektive religiøse handlinger," siger Andrew Schofield.

Siden Dennis Christensen blev anholdt, er der blevet rejst sigtelser mod 622 medlemmer af Jehovas Vidner. De to seneste domme faldt så sent som mandag og tirsdag, og 92 sidder stadig i russiske fængsler.

Løsladelsen finder sted i en højspændt situation som følge af krigen i Ukraine, hvor forholdet mellem Rusland og Skandinavien også er ekstremt vanskelig.

”Der er ikke noget, der tyder på, at situationen er blevet forværret af krigen i Ukraine. Men det nuværende klima gavner som bekendt heller ikke friheden i Rusland,” siger Andrew Schofield.

Flemming Splidsboel Hansen, ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, ser også Dennis Christensen som et symbol på den stærke undertrykkelse af religions- og andre friheder i Rusland som følge af den skærpede lovgivning mod det, der defineres som ekstremisme.

Under påskud af at bekæmpe terrorisme og ekstremisme underskrev præsident Vladimir Putin i juli 2016 en lov om restriktioner på ”missionsaktiviteter”, som blandt andet forbyder at praktisere religion andre steder end ved anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger

”Ekstremismelovgivningen blev indført allerede i 1990’erne og er siden blevet strammet gentagne gange. Lovgivningen fungerer som et net, der kastes ud mod politiske modstandere men også religiøse minoriteter og rammer brede dele af det russiske samfund med beskyldningerom, at de tiltalte undergraver den russiske sammenhængskraft ved at fremme traditioner, der er fremmede for russisk kultur,” siger Flemming Splidsboel.

Dennis Christensen er af sin søster Majbritt Paulsen blevet beskrevet som en mand, for hvem troen betyder alt.

”Det er det, der kommer først i hans liv,” har hun sagt til Kristeligt Dagblad.

Og i et eksklusivt interview med avisen har Dennis Christensen kaldt sin fængselsdom for "er en trosprøvelse."

"Jeg er ikke blevet sur på Gud over alt det her, for jeg vidste, det kunne ske og måske ville ske.

Udenrigsministeriet har ydet konsulær bistand til Dennis Christensen, lige siden retssagen begyndte.