Efter terror i Wien: Nu må det være slut med flosklerne

Politiske ledere taler om solidaritet med Østrig i kølvandet på mandagens terrorangreb, men erklæringerne klinger hult i et Europa, som gang på gang står magtesløst over for terror, lyder kritik. Vesten ikke har taget den islamistiske fare alvorligt, mener forfatter

Armerede østrigske betjente patruljerer på gerningsstedet for terrorangrebet i Wien mandag aften.
Armerede østrigske betjente patruljerer på gerningsstedet for terrorangrebet i Wien mandag aften. Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix.

Østrig, det lille alpeland i hjertet af Europa, betegner gerne sig selv som ”de saliges ø”. Men ikke længere. Efter Frankrig, Tyskland, Danmark, Belgien, Spanien og Storbritannien er nu også Østrig blevet offer for islamistisk terror.

Mandag aften blev den østrigske hovedstad Wien angrebet af en svært bevæbnet mand, som drog rundt i byens gader og ”skød tilfældigt på folk”, som Wiens borgmester, Michael Ludwig, har forklaret det. To mænd og to kvinder blev dræbt, og mindst 17 blev såret, herunder en betjent, der stod vagt foran byens synagoge, som ligger i den gade, terroristen indledte sin massakre i. En omstændighed, som har fået tysksprogede medier til at tale om et muligt antisemitisk motiv.

Hovedstaden var fuld af liv. I det milde november-vejr ville wienerne nyde en sidste øl på byens knejper, en sidste tur i teatret eller i operaen, inden byen samme aften lukkede ned for at dæmme op for coronasmitten.

Den formodede gerningsmand, som blev skudt og dræbt af politiet, er ifølge de østrigske myndigheder en 20-årig mand med albansk-nordmakedonske rødder født i Wien. Han var tilhænger af Islamisk Stat, fik sidste år en terrordom og blev overvåget af den østrigske efterretningstjeneste.

”Dette er et islamistisk terrorangreb. Det er et angreb motiveret af had,” lød det i går fra den kristendemokratiske forbundskansler, Sebastian Kurz, på Twitter.

”Had til vores grundlæggende værdier. Had til vores livsstil. Had til vores demokrati, hvor alle mennesker har de samme rettigheder og samme værdi,” skrev han og talte efter et kabinetsmøde senere om ”en kamp mellem civilisation og barbari”.

Wien lignede i går en belejret by med afspærringer og tungt bevæbnet politi efter et angreb, som er uden fortilfælde i Østrigs nyere historie. Vestlige ledere erklærede hurtigt solidaritet med østrigerne.

”Den islamistiske terror er vores fælles fjende. Kampen mod disse mordere og deres anstiftere er vores fælles kamp,” lød det fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

”Vi franskmænd deler østrigernes chok og sorg,” skrev Frankrigs præsident Emmanuel Macron på tysk på Twitter og fortsatte:

”Dette er vores Europa.”

Men erklæringer om solidaritet klinger hult i et Europa, som gang på gang står magtesløst over for terrorangreb, skriver chefredaktør for det tyske politiske magasin Cicero, Alexander Marguier.

”Det må være slut med flosklerne,” mener han og opfordrer europæiske ledere til en langt mere ”robust tilgang” til terroristerne.

Chefredaktøren påpeger, at angrebet i Wien ligger i forlængelse af adskillige terrorangreb den senere tid. I torsdags blev Notre Dame-kirken i den franske by Nice udsat for et terrorangreb, som kostede tre mennesker livet. En tunesisk migrant er sigtet for at stå bag det, som var det tredje angreb i Frankrig på en måned.

Selvom gerningsmanden i Wien og andre terrorister handler på egen hånd, har de et fælles mål om at undergrave det frie samfund. Det kræver en fælleseuropæisk indsats, betoner Marguier.

Terrorangrebene i Wien og Frankrig er de seneste symptomer på, at Vesten ikke har taget den islamistiske fare alvorligt. Det mener den tysk-jødiske forfatter og debattør Henryk Broder. Europa står midt i et civilisationernes sammenstød, som afdøde politolog Samuel P. Huntington forudså i 1993.

”Alle de åbensindede mennesker, som nu taler om solidaritet og om at stå sammen mod islamisme, gjorde nar af Huntington. De er blevet klogere, men det er for sent. En stor del af den krise, vi nu befinder os i, skyldes al den snak om dialog og samarbejde mellem kristne og muslimer. Alt det vrøvl er islamister ligeglade med. Det begyndte med angrebet i USA den 11. september 2001, og siden har vi været vidne til hundrede angreb i Vesten,” siger Henryk Broder, som i 2006 skrev bogen ”Hurra, vi kapitulerer! Om lysten til at overgive sig” om Vestens manglende lyst til at forsvare sine værdier over for sharia og muslimske dogmer.

”Vi kan sagtens føre dialog med normale muslimer, men hvad skulle det føre med sig? Jeg har fem muslimske venner, som er helt normale, vi har ikke brug for at føre dialog. Min gode muslimske ven har prøvet at føre dialog med radikale muslimer, og han må nu leve omgivet af bodyguards,” siger Broder om den egyptisk-tyske politolog Hamed Abdel-Samad.

Terrortruslen i Europa er ifølge eksperter forøget i takt med terrorbevægelsen Islamisk Stats fortrængning fra Syrien og Irak. Antallet af potentielle terrorister i Østrig anslås at være 600, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Terroristernes nye hovedfortælling er blasfemi mod islam, og angrebene i Wien og Frankrig finder netop sted, efter at den franske lærer Samuel Paty for godt to uger siden blev halshugget efter at have undervist i ytringsfrihed ved at vise Charlie Hebdos satiriske Muhammed-tegninger i undervisningen.

Under coronakrisens første bølge i foråret frarådede Islamisk Stat dog sine tilhængere at rejse til Vesten for at udføre terrorangreb, eftersom det var ”epidemiens land”, skriver magasinet Politico.

Men de seneste angreb kan være udtryk for, at terrorister nu spekulerer i at udnytte pandemien, siger Mona Sheikh, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og leder af et projekt om transnational jihadisme.

”Det er værd at huske på, at både al-Qaeda og Islamisk Stat i deres magasiner og propaganda har opfordret til, at deres sympatisører udnyttede Vestens svækkede beredskaber som følge af coronakrisen,” siger hun.