Den 10. december 2019. En smilende premierminister står på scenen i Oslo og fremviser den medalje og det diplom, der bekræfter, at han netop har modtaget Nobels Fredspris.
Den 4. november 2020. En alvorligt udseende premierminister meddeler på statsligt tv, at han har sat hæren ind mod lokalregeringen i den nordlige del af landet.
Da den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, modtog Nobelprisen for at slutte fred med nabolandet Eritrea, fremstod han qua sin forsonings- og reformpolitik som et frisk pust i et land, der har været plaget af repressive regimer og sammenstød mellem landets etniske og religiøse grupper. Nu mindre end et år efter kæmper han for at holde sammen på Etiopien, der som regional stormagt har været garant for relativ fred på Afrikas Horn.
Sådan lyder vurderingen fra de fleste eksperter, efter at Abiy Ahmed i den forgangne uge i praksis erklærede krig mod TPLF, det regerende parti i Etiopiens Tigray-provins.
”Denne krig er det værst tænkelige udfald af de spændinger, der har været bygget op. Det er en alvorlig belastning af en etiopisk stat, der allerede er ramt af flere store politiske udfordringer, og det kan have store implikationer for situationen både på Afrikas Horn og længere væk,” siger William Davison, senioranalytiker ved tænketanken International Crisis Group, til The Washington Post, mens en anden Etiopien-ekspert, Nic Cheeseman fra Birmingham Universitet, i den britiske avis The Guardian supplerer:
”Der er en reel risiko for, at en åben konflikt vil forværre de etniske spændinger og inspirere til løsrivelsesforsøg i andre dele af landet.”
I søndags fyrede Abiy Ahmed både landets hærchef, efterretningschef og udenrigsminister, mens FN-organisationen Ocha rapporterede om kampe otte steder i Tigray-regionen og opfordrede Etiopien til at åbne for nødhjælp til området. Militærkilder sagde i går til nyhedsbureauet Reuters, at op imod 500 mennesker meldes dræbt i Tigray-regionen, mens FN’s generalsekretær, António Guterres, har opfordret parterne til at nedtrappe konflikten. Ifølge Ocha er op mod ni millioner mennnesker i fare for at blive fordrevet som følge af kampene.
Redie Bereketeab, der er konfliktforsker med speciale i Afrikas Horn ved Nordisk Afrikainstitut i Uppsala, tror dog ikke, at det går så galt.
”Det er en alvorlig situation, især hvis det fortsætter i længere tid, men som jeg ser det, er TPLF med deres konfrontative kurs nærmest ved at begå selvmord. Hvis den etiopiske hær kan afsætte TPLF-lederskabet, uden at det udvikler sig til et blodbad, kan det derimod bidrage til fred og stabilitet i landet,” siger han.
Redie Bereketeab hæfter sig ved, at lederne i de øvrige regioner i Etiopien støtter centralregeringens kurs, ligesom han sår tvivl om, hvor stor folkelig opbakning TPLF har i Tigray-regionen, der blandt andet huser det religiøse centrum Aksum, hvor Pagtens Ark ifølge etiopisk-ortodoks kirketradition opbevares. TPLF har siddet ved magten i regionen siden 1988, og de fleste valg har med hans ord produceret nærmest sovjetiske stemmetal.
TPLF fik således ifølge Tigrays valgkommission opbakning fra 98,2 procent ved lokalvalget i september. Og det var netop det valg, der fik konflikten til at eskalere. For ved at gennemføre det trodsede lokalregeringen et landsdækkende midlertidigt valgforbud udstedt på grund af coronapandemien. Det fik den etiopiske regering til at vedtage en økonomisk boykot af området, hvilket Tigray-regeringen kaldte ”en krigserklæring”. Da en militærlejr i Tigrays hovedby, Mekele, derefter ifølge den etiopiske regering blev angrebet sidste onsdag, reagerede Abiy Ahmed militært.
TPLF har tidligere spillet en dominerende rolle i etiopisk landspolitik, men trådte i begyndelsen af 2020 ud af regeringen efter tiltagende uenigheder med premierministeren. Og mens de nuværende spændinger ifølge Redie Bereketeab har mere at gøre med TPLF-toppens tab af magt og privilegier end med etnicitet og næppe truer Etiopiens eksistens, frygter William Davison fra International Crisis Group det værste:
”I betragtning af Tigrays relativt stærke militær kan konflikten meget vel blive langvarig og katastrofal.”
I går forsøgte Abiy Ahmed endnu engang at forsikre verdenssamfundet om, at hans land ikke er på vej ind i en borgerkrig:
”Bekymring for, at Etiopien vil ende i kaos, er grundløs og resultatet af en manglende dybere forståelse for sammenhængene,” skrev premierministeren på Twitter.