Ruslands invasion af Ukraine har rettet verdens opmærksomhed mod præsident Vladimir Putins ambitioner i det russiske nærområde. Hvis russerne ikke stopper ved Ukraine, hvem er så næste land, der står for skud?
Få steder er truslen fra Øst så nærværende som i Finland, der har over 1300 kilometer grænse til Rusland. Den delikate balancegang mellem Vesten og den store nabo i Øst har historisk betydet, at Finland aldrig for alvor har diskuteret et eventuelt medlemskab af forsvarsalliancen Nato – der var ingen grund til at tirre den russiske bjørn.
Men med krigen i Ukraine er stemningen vendt, og for første gang nogensinde har der dette forår været flertal i den finske befolkning for at tilslutte sig Nato. Politikerne har mere end antydet, at en ansøgning til forsvarsalliancen kan være på trapperne meget snart, og ifølge en ny meningsmåling mener 84 procent af finnerne, at Rusland udgør en militær trussel. En vurdering, som deles til fulde af Finlands tidligere statsminister Alexander Stubb.
“Finland har akut behov for at maksimere vores sikkerhed. Europa kommer til at være delt for en rum tid, på den ene side har du liberale demokratier, der samarbejder, på den anden har du Rusland. Og derfor er Nato-medlemskab et naturligt skridt i Finlands integration i Vesten,” siger han.
”Efter Sovjetunionens sammenbrud, blev vi en del af EU, med Ruslands angreb på Ukraine bliver vi forhåbentlig en del af Nato. Samtidig mener jeg også, at vi har noget at tilbyde. Vores militær har en reserve på 900.000 mænd og kvinder, vi kan mobilisere 280.000 i løbet af få dage. Vi har et af verdens stærkeste luftvåben. De baltiske lande og Danmark er bedre stillet, hvis Finland bliver en del af Nato.”
Finlands forhold til Rusland har historisk været en blanding af idealisme og realisme, fortæller 54-årige Alexander Stubb, som i dag er professor ved European University Institute i Firenze. Idealisme i den forstand, at finnerne har samarbejdet med Rusland der, hvor det gav mening, og realisme forstået sådan, at man har fastholdt et stærkt og uafhængigt militær.
”For vi har jo hele tiden været klar over, at der fandtes en trussel,” siger Alexander Stubb.
”Men Finland har historisk taget de store og vigtige skridt, når det har været nødvendigt – vi gjorde det i 1917 ved at erklære uafhængighed. Vi gjorde det i 1944 ved at acceptere våbenhvilen, og vi gjorde det i 1995 ved at gå med i EU. Og vi gør vi det forhåbentlig i 2022 ved at gå med i Nato. Vi har den geografiske placering, vi har, og vi har altid balanceret på et knivsæg. Men vores forsøg på at bringe Rusland en smule tættere på Vesten de senere år er tydeligvis mislykkedes.”
Alexander Stubb stod i 2008 i spidsen for organisationen OSCE, der havde en afgørende rolle i fredsforhandlingerne omkring krigen mellem Rusland og Georgien. I bagklogskabens lys har mange vestlige ledere – inklusive ham selv – undervurderet Vladimir Putins motiver, mener han i dag.
”Jeg forhandlede freden i 2008, og jeg var overbevist om, at mønstret fra dengang og siden på Krim-halvøen i 2014 ville gentage sig i Ukraine nu. Opmarchering af tropper, ind med tropper, desinformation, forsøg på at fremprovokere en reaktion, erklæring af territorial integritet og så indsættelse af såkaldt fredsbevarende russiske styrker,” siger han.
”Hvorefter krigen ville blive til to fastlåste konflikter i Luhansk og Donetsk. Men som alle andre tog jeg fejl. Putin gik hele vejen, og selvom jeg tror, det er en taktisk brøler, er situationen både ekstremt kritisk og svær at forudse, fordi han kæmper for sin arv.”
Et finsk Nato-medlemskab rykker tættere på dag for dag, og onsdag eftermiddag mødtes den finske statsminister Sanna Marin og hendes svenske kollega Magdalena Andersson i Stockholm. Kort tid forinden skrev svenske medier, at Sveriges socialdemokratiske regering angiveligt ønsker Nato-medlemskab i juni. Alexander Stubb har i årevis tilhørt det mindretal af finnerne, som ønskede medlemskab af forsvarsalliancen, og han glæder sig over, at hans ønske ser ud til at gå i opfyldelse - og muligvis med svensk følgeskab.
”Ser du på finnernes opfattelse af Nato, svingede det i løbet af den 24. februar – dagen for den russiske invasion af Ukraine. Verden har forandret sig, og finnerne følger med. I mange år var 50 procent mod Nato-medlemskab, 20 procent var for. Nu er 62 procent for og 16 imod. Og når den finske regering meget snart tager en endelig beslutning, vil vi givetvis se en opbakning omkring 80 procent. Finner danner meget hurtigt konsensus, vi er drevet af rationel frygt,” siger han.
”Når Putin slagter sine søstre og brødre i Ukraine, kan han gøre det samme i Finland. Derfor må vi med i Nato så hurtigt som muligt. Jo mere debat, jo længere tid, vi befinder os i gråzonen, jo mere risikabelt er det.”
Vil et eventuelt finsk og svensk medlemskab af Nato i dine øjne være udtryk for et mere stabilt og sikkert Europa – eller snarere et symptom på en voksende usikkerhed?
”Et mere stabilt Europa, uden tvivl. Og jeg er sikker på, at Sverige vil følge os med ind i Nato. Og så håber jeg selvsagt, at Danmark i samme ombæring vil droppe forsvarsforbeholdet,” siger Alexander Stubb.
”Det, der er behov for nu, er en forenet, europæisk front mod et imperialistisk, aggressivt og totalitært Rusland. Ikke nogen vaklen i geledderne.”