I slutningen af marts blev dele af en jernbanestrækning, der forbinder Nigerias hovedstad Abuja mod den nordlige by Kaduna i delstaten af samme navn, sprængt i luften af ukendte gerningsmand. Otte passager blev dræbt ved angrebet, mens yderligere 168 passager blev kidnappet. Med undtagelse af en højgravid kvinde er de bortførte endnu ikke sat på fri fod.
Massekidnapningen har fået massiv medieomtale, men er blot én ud af en lang række af kidnapninger i Nigeria, hvor fænomenet er blevet stadig mere udbredt.
”Kidnapninger i Nigeria er eksploderet inden for de sidste år. Det er blevet en industri, der hænger tæt sammen med de strukturelle forhold i landet, den udbredte fattigdom og manglen på udvikling,” lyder vurderingen fra lektor emeritus Niels Kastfelt.
Han er tilknyttet Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet, hvor hans forskning koncentrerer sig om Nigeria.
Det er især den centrale og nordlige del af landet, der holder for, men generelt er sikkerhedssituationen i det store afrikanske land hastigt forværret de senere år. I en rapport udsendt af lokalregeringen i Kaduna-delstaten blev 1.389 mennesker kidnappet i årets første tre måneder, alene i Kaduna-staten.
Problemet med kidnapninger er blevet så stort, at Nigerias senat i slutningen af april gjorde det forbudt ved lov at udbetale løsesum til kidnappere i håbet om, at det kan dæmme op for bølgen.
Hvor det før i tiden primært var eliten – politikere, forretningsfolk med flere – der var ofrene, er der nu tale om helt almindelige mennesker. Det får Niels Kastfelt til at sige, at kidnapning er ”blevet demokratiseret i Nigeria”.
For ham at se er de mange kidnapninger et generationsfænomen, der hænger tæt sammen med manglen på fremtidsudsigter for den store unge befolkning, der tilslutter sig kriminelle bander i mangel på andre muligheder. Halvdelen af landets cirka 216 millioner indbyggere er 18 år eller yngre.
I takt med, at sikkerhedssituationen forværres, stiger kritikken af centralregeringens manglende evne til at håndtere problemet. Rapporten fra delstatsregeringen i Kaduna indeholdt en opfordring til, at militæret begynder at handle ”inden [situationen] kommer ud af kontrol”.
En lignende besked stod at læse i sidste års julebudskab fra den toneangivende biskop i Sokoto, Matthew Hassan Kukah. Her luftede han sin bekymring for landets generelle situation og sagde direkte, at regeringen, anført af Muhammadu Buhari, der er muslim, gør for lidt og lader banditter slippe af sted med deres hærgen.
”Vores nation er svøbt i fortabelse. Udsigten til at blive en fejlslagen stat stirrer os i øjnene: endeløs blodsudgydelse, en kollapset økonomi, social opløsning, vold i private hjem og i samfundet, kidnapninger, væbnede røverier osv. Vi bor i et rædselshus, der hjemsøger vores hjem, motorveje, byer, landsbyer og hele samfund (…). Vejene til kirkegårdene er travlere, end vejene til markerne,” lød det fra den 68-årige biskop.
Også Niels Kastfelt er dybt bekymret for udviklingen i Nigeria, som han har beskæftiget sig med og rejst i siden 1970’erne.
”Man har i mange år talt om, at Nigeria er ved at falde fra hinanden og ville splitte op, så Nordnigeria ville rive sig løs og blive en selvstændig islamisk stat. Min egen fornemmelse har altid været, at uanset hvad ville Nigeria lande på benene. For første gang er jeg begyndt at blive en smule pessimistisk, hvad Nigeria angår. Det har jeg aldrig været før,” siger han.