Når Catarina Rodrigues forlader skrivebordet i sit soveværelse ved middagstid, holder hun altid en pause på to-tre timer. Nogle dage svømmer hun i den lokale svømmehal, andre dage handler hun ind eller går i banken. Hun slutter af med at spise frokost. Midt på eftermiddagen er hun tilbage ved computeren.
"De fleste af mine kolleger sidder i USA, så jeg har indrettet min arbejdsdag sådan, at jeg også kan være online, når de holder møder. Jeg har valgt at være fleksibel," siger hun.
Den 29-årige portugiser arbejder som product manager, en slags kundeambassadør, for it-giganten Microsoft, og hendes arbejdsdag strækker sig hver dag 11 til 12 timer, fra hun åbner computeren om morgenen, til hun lukker den en sidste gang om aftenen. Men hun foretrækker sin nye tilværelse frem for den, hun havde indtil marts 2020, hvor hun befandt sig mere ude hos kunder i Europa end hjemme i sin lejlighed.
Fleksibiliteten er selvvalgt, fortæller hun, og mens hun kan se, at nogle af kollegerne med børn har sværere ved at få dagene til at hænge sammen, betyder det ikke så meget for hende, at dagene begynder tidligt og slutter sent.
"Men selvfølgelig rammer det dig på et eller andet tidspunkt, når du ikke ser folk andet end på skærmen. Når du bare sidder derhjemme og ser på en skærm hele dagen. Så er det let at forfalde til arbejdet hele tiden,” siger hun.
Nye regler i flere lande
Hjemmearbejde voksede ikke overraskende markant under coronanedlukningerne, og foreløbige undersøgelser viser, at de fleste også gerne vil arbejde hjemme i en eller anden grad efter pandemien. Det ønsker 60 procent af de beskæftigede i Europa ifølge EU-agenturet til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, Eurofound.
Men hjemmearbejdet kan være svært at styre. Forskning fra Eurofound viser, at 30 procent af de hjemmearbejdende arbejder i deres fritid, enten hver dag eller flere gange om ugen. For dem, som er på kontoret, gælder det kun 5 procent. Risikoen for at arbejde mere end 48 timer er også dobbelt så stor for hjemmearbejdende end for dem på kontoret.
Derfor vil regeringer i flere lande ikke længere lade det være op til den enkelte virksomhed at bestemme vilkårene for hjemmearbejde. Den nye arbejdsform kræver ny lovgivning, og så sent som i denne uge har et flertal i Folketinget vedtaget nye regler for, hvornår en medarbejder skal kompenseres for udgifter til hjemmearbejdet. Dermed følger Danmark efter vidt forskellige lande som Argentina, Mexico, Tyskland, Tyrkiet, Ukraine, Irland og Portugal.
I hvert land er reglerne udformet forskelligt, men nogle områder går igen. De handler om kompensation for ekstra-udgifter derhjemme, lige rettigheder med virksomhedens øvrige ansatte, retten til at stemple ud - også kaldet "right to disconnect", og kravet om, at hjemmearbejde er en fælles aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver.
Et bureaukratisk mareridt
Det er dog ikke uden problemer, når politikere skal finde fælles regler for en ny og fleksibel arbejdsform. I Irland får en ny lov, der giver medarbejdere ret til at anmode om at arbejde hjemme, kritik for at være meget lidt værd i praksis, og i Danmark har fagforeningen HK kritiseret regeringen for at løbe arbejdsgivernes ærinde, fordi ansatte fremover selv skal afholde udgifter, hvis de arbejder hjemme mindre end to dage om ugen.
I Portugal er den nye lov, der netop er trådt i kraft, blevet modtaget med skepsis fra alle sider. Ingen af de hjemmearbejdende, som Kristeligt Dagblad har talt med, tror, at loven får nogen betydning for dem. Enten fordi reglerne er for kringlede, eller fordi ingen kan se, hvordan reglerne skal blive håndhævet: Ingen kan se sig selv kontakte myndighederne, fordi chefen bryder loven ved at skrive en e-mail kl 22 om aftenen”
Arbejdsgiverne i Portugal er formentlig de mest utilfredse, fordi kompensationsreglerne er et "bureaukratisk mareridt”, og definitionen af kontakt er vagt formuleret. Det fortæller José Pedro Ánacoreta, der er partner i advokatfirmaet PLMJ, og som rådgiver nogle af Portugals største virksomheder.
“Mange arbejdsgivere lurepasser lige nu. De er helt klart blevet mere forsigtige med at tillade hjemmearbejde end før loven,” siger han.
Hellere ikke fagforeningerne jubler ubetinget, for selvom det er godt at få fastsat regler om kompensation, så står meget stadig hen i det uvisse. Eksempelvis må en chef godt kontakte en ansat efter arbejdstid, hvis der er tale om force majeure, men det begreb er ikke defineret, og det "åbner for en bred fortolkning", som landets største fagforening UGT skriver i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Faste arbejdstider er gammeldags
Måske er der lidt ude i fremtiden hjælp at hente fra Bruxelles, hvor EU-Parlamentet lige nu arbejder på nogle faste rammer for de hjemmearbejdende. Her handler det primært om at sikre alle arbejderes ret til at stemple ud, og den socialdemokratiske, danske EU-parlamentariker Marianne Vind fortæller, at den stigende stress i forbindelse med de flydende grænser for arbejdet er den primære årsag.
Men hun vil ikke lave faste regler for, hvornår en chef må kontakte en medarbejder, som de har gjort i både Portugal og Frankrig.
"Den franske model er at gå for langt. Vi har i hvert fald en kultur i Danmark, hvor langt hovedparten af medarbejderne har en vis ansvarsfølelse og gerne vil hjælpe, hvis en kollega ringer en lørdag og skal bruge et password. Men hvis det er fem timer hver weekend, er det et problem,” siger hun og forventer, at loven bliver klar inden for de næste par år.
Tilbage i Lissabon kan Catarina Rodrigues godt se, at hjemmearbejde ligesom arbejde på kontoret kræver tydeligere rammer. Men hun synes, at Portugals nye lov rammer ved siden af.
“En lov om faste tider giver ikke rigtig mening for sådan nogen som mig, der arbejder i en digital økonomi på kryds og tværs af lande og regioner. Arbejde handler jo ikke længere om et sted, men om hvad du laver, og hvad du kan tilbyde,” siger hun.