Gadekampe i USA spiller ind i Trumps valgkamp

Sammenstødene mellem ordensmagten og voldelige demonstranter i en række amerikanske byer nåede i weekenden nye højder. Præsident Donald Trump har indsat en føderal politistyrke mod optøjerne som et led i sin nye genvalgsstrategi, mener forsker i amerikansk politik

Kampene mellem ordensmagten og bevæbnede demonstranter i flere byer nåede nye højder i den forgangne weekend. På billedet ses medlemmer af den sorte militante gruppe NFAC, der i lørdags gik gennem byen Louisville i delstaten Kentucky. – Foto: Jeff Dean/AFP/Ritzau Scanpix.
Kampene mellem ordensmagten og bevæbnede demonstranter i flere byer nåede nye højder i den forgangne weekend. På billedet ses medlemmer af den sorte militante gruppe NFAC, der i lørdags gik gennem byen Louisville i delstaten Kentucky. – Foto: Jeff Dean/AFP/Ritzau Scanpix.

Gader sløret af tåregas, øredøvende larm fra bedøvelsesgranater og mennesker såret af vådeskud i de amerikanske gader.

Det er voldsomme scener, der lige nu udspiller sig mellem demonstranter og ordensmagten i flere amerikanske byer, hvor konflikterne i kølvandet på Black Lives Matter-protesterne de seneste uger er optrappet til et hidtil uset niveau.

Hvad der for to måneder siden begyndte som demonstrationer i protest mod politidrabet på den sorte George Floyd i Minneapolis, er nu eskaleret i optøjer og voldelige sammenstød mellem sorte demonstranter, hvide moddemonstranter, bevæbnede urostiftere, politiet samt præsident Donald Trumps’ nyetablerede styrke af føderale betjente.

I Portland i delstaten Oregon spidsede det i weekenden til, da demonstranter ifølge flere medier var udstyret med skjolde og kastede med blandt andet sten og flasker efter politiet.

I Seattle i delstaten Washington er mindst 45 demonstranter ifølge CNN blevet anholdt for blandt andet ildspåsættelser, mens en ung mand i Austin, Texas, blev dræbt af skud affyret fra en bil mod den gruppe af demonstranter, som manden var iblandt.

Eksemplerne er talrige, og gadekampene har bredt sig til flere byer, hvor fredelige demonstranter gradvist er blevet erstattet af mere voldsparate aktivister, der langtfra kun er udstyret med skilte og protestopråb. Der ses nu eksempler på flere bevæbnede civile grupper, blandt andet en milits, der kalder sig NFAC (forkortelse for ”ikke mere pjat-koalitionen”), der i lørdags marchede gennem gaderne i Louisville i sydstaten Kentucky i protest mod politidrabet på den 26-årige sorte kvinde Breonna Taylor, der i marts blev skudt og dræbt af politiet, mens hun lå og sov i sit hjem i Louisville.

”Vi er ikke her for at skabe kaos,” udtalte gruppens leder John Fitzgerald Johnson til lokalmediet Wave 3 News.

”Der har været rygter om, at vi er kommet for at jagte mennesker. Vi bruger bare vores forfatningssikrede ret til at forsamles og bære våben,” sagde John Fitzgerald Johnson.

Det var i starten af juli, at Donald Trump sendte sine første føderale styrker på gaden i blandt andet Seattle og Portland. Betjentene har ifølge præsidenten til opgave at sikre ro og orden og bekæmpe optøjerne, som Trump kæder sammen med stigningen i skuddrab siden starten af juli i blandt andet New York.

Retseksperter mener dog, at de føderale betjente overskrider loven, når de ikke bare beskytter statsejendom, men også aktivt går ind i gadekampene. Den demokratiske guvernør i Oregon, Kate Brown, er også kritisk over for at se betjentene i Portlands gader.

”Der er absolut ingen tvivl om, at det føderale politis tilstedeværelse er som at hælde benzin på bålet,” siger hun til radiostationen NPR.

Alligevel bebudede præsident Trump i sidste uge at ville sende flere føderale betjente på gaderne i kamp mod den voksende kriminalitet og det stigende dødstal i en række byer.

”Denne blodsudgydelse må stoppe. Denne blodsudgydelse kommer til at stoppe”, sagde han på et pressemøde i Det Hvide Hus, hvor han også brugte sit valgslogan, der går på at genoprette ”lov og orden” i USA.

Udmeldingen kommer blot tre måneder forud for præsidentvalget og er ifølge avisen Chicago Sun Times et led i præsidentens ”Operation Legend”. En plan, der blev præsenteret tidligere i juli, og som har til formål at bekæmpe ”en pludselig bølge af voldelig kriminalitet”.

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen, der forsker i amerikansk politik ved center for amerikanske studier på Syddansk Universitet, er der dog ingen tvivl om, at indsættelsen af de føderale styrker sker som et ganske bevidst led i Trumps genvalgsstrategi frem mod præsidentvalget.

Efter sin slingrende kurs under coronapandemien, som foreløbig har kostet omkring 146.000 amerikanere livet, og som 18 uger i træk har gjort over en million amerikanere arbejdsløse om ugen, halter Trump 8,2 procent efter sin demokratiske rival, Joe Biden, i meningsmålingerne.

”Det er ikke længere på økonomien, Trump kan blive genvalgt. Så nu prøver han at danne et billede af, at det kun er ham, der kan sikre lov og orden, og at der vil blive rent anarki, hvis Biden bliver valgt. Det gør han blandt andet ved pludselig at indsætte disse betjente, som synes at være en slags sikkerhedspoliti, uden navneskilte eller anden identifikation, i en række demokratisk ledede byer.”

”Alle konflikterne udspiller sig steder, hvor Trump alligevel ikke kan vinde, og formålet er at overbevise andre dele af den amerikanske befolkning om, at de lokale myndigheder i de demokratisk ledede byer og stater er ude af stand til at opretholde law and order ”, siger Niels Bjerre-Poulsen, der kalder den form for genvalgsstrategi ”kynisk”.

”Det kan ende som en voldsspiral i det omfang, at der er nogen af demonstranterne, der er parate til at bide på krogen, og det er der jo tydeligvis. Det er primært det, der har motiveret de her begivenheder, og det er en meget farlig kurs, regeringen er slået ind på her,” siger han.