Mindst 1911 mennesker blev i årets første tre måneder skubbet tilbage over EU’s grænser efter at have sat foden på europæisk jord uden at have fået lov til at søge om asyl.
Det dokumenterer DRC Dansk Flygtningehjælp sammen med partnerorganisationer i ni lande i en ny rapport med eksempler fra især Grækenland, Ungarn og Kroatien, men også Polen. I mange tilfælde har asylansøgere og migranter berettet om, at de er blevet sparket og slået af grænsevagter eller politi, når de forhindres i at krydse grænsen.
Rapporten bygger på data, der er blevet indsamlet, når organisationerne har ydet juridisk rådgivning og støtte til de pågældende flygtninge og migranter.
Disse tilbageskubninger, hvor mennesker kollektivt eller enkeltvis sendes væk fra grænsen eller ud af landet uden at have fået mulighed for at søge beskyttelse, er strengt forbudt i international lov. Men over de seneste måneder har både internationale medier og menneskeretsorganisationer rapporteret om, at det er blevet en udbredt praksis ved EU’s ydre grænser siden flygtningekrisen i 2015.
”Det er vores vurdering, at vores rapport kun afslører toppen af isbjerget. Mange steder bliver ngo’er forhindret i at registrere og dokumentere omfanget af ulovlige pushbacks. Mørketallet øges desuden ved, at folk undgår at få deres oplevelser registreret, da de frygter, at det kan få konsekvenser for deres status, eller at de vil blive forhindret i at rejse videre,” siger generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente.
Organisationerne har blandt andet talt med en syrisk familie med syv børn, som sammen forsøgte at krydse grænsen til Polen fra Belarus. Moderen og tre af børnene fik lov at søge asyl, fordi et af børnenes sundhedstilstand var så alvorlig, at grænsevagterne tilkaldte en ambulance. Men faderen og de fire andre børn blev gentagne gange skubbet tilbage over grænsen.
Siden 2015 er det politiske klima ændret, så målet ikke længere er at sikre beskyttelse og ret til at søge asyl for dem, der har brug for det. Målet er at begrænse antallet af flygtninge, og det har skabt et politisk klima med større accept af pushbacks, selv om det ikke er legalt.
Med krigen i Ukraine har EU-Kommissionen for første gang aktiveret det midlertidige beskyttelsesdirektiv, der fastlægger en juridisk ramme og garanterer rettighederne i tilfælde af en massetilstrømning af flygtninge.
Men rapporten understøtter også forlydender om, at grænsevagterne sorterer de flygtninge fra, som ikke er født i Ukraine. En libanesisk mand, som er ukrainsk gift og i en årrække boede nær grænsen til Ungarn, har fortalt, hvordan han blev interneret af ungarske grænsevagter, fik frataget sit pas og ukrainske opholdscertifikat, telefon og penge og kørt til Serbien, hvor han aldrig har været.
”Vores rapporter har vist, at de ulovlige pushbacks er en del af en systematiseret praksis, der i bekymrende udbredt grad også accepteres i de lande, der ikke udfører dem,” siger Charlotte Slente.
Hanne Beirens er direktør for Migration Policy Institute, en uafhængig forskningsinstitution i Bruxelles. Hun bekræfter, at de europæiske regeringer i stigende grad fokuserer på at holde de europæiske grænser vandtætte af frygt for at se en ny flygtningekrise som i 2015.
”Siden 2015 er det politiske klima ændret, så målet ikke længere er at sikre beskyttelse og ret til at søge asyl for dem, der har brug for det. Målet er at begrænse antallet af flygtninge, og det har skabt et politisk klima med større accept af pushbacks, selv om det ikke er legalt,” siger Hanne Beirens.
Senest er EU’s grænseagentur, Frontex, kommet under massiv beskydning for at have set igennem fingre med med overgreb og pushbacks ikke mindst i det græske farvand mod Tyrkiet.
Og spørgsmålet er også blevet en varm kartoffel i EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg, Libe, der har nedsat en arbejdsgruppe til kulegravning af beskyldningerne, oplyser det danske medlem af udvalget, Peter Kofod (DF).
”Det er noget, der er meget stor uenighed om i udvalget. Der er en kamp mellem strammere og slappere, og vi skal tage den politiske kamp om pushbacks,” siger Peter Kofod.
DRC Dansk Flygtningehjælps rapport citerer selv de seneste tal fra Frontex, der viser, at antallet af illegale forsøg på at krydse EU’s grænser voksede med 57 procent i årets tre første måneder.
Den strenge bevogtning af EU’s ydre grænser begrundes blandt andet med kampen mod menneskesmugling. Men rapporten viser, at det ikke virker, understreger Charlotte Slente:
”Det er netop manglen på sikre og lovlige måder at søge asyl på, der efterlader folk i en situation, hvor de er nødsaget til at søge hjælp hos menneskesmuglere. Dette paradoks bliver ikke adresseret i EU’s seneste handlingsplan mod menneskesmugling, som blev vedtaget sidste år. Håndhævelse af menneskerettigheder må ikke være en forhindring for, at lande kan håndtere deres grænser. Det bør være en integreret del af måden, det gøres på."