Hvad er en hård Brexit?
Det er som en bil, der uundgåeligt har kurs mod en betonklods. Stort set alt, hvad der eksisterer af fri samhandel nu, vil blive smadret og skal genopbygges på ny, hvis der ikke er en godkendt aftale mellem de 27 EU-lande og briterne, når den nuværende overgangsordning udløber ved midnat den 31. december. Selvom der stadig forhandles, så er deadlines kommet og gået, og nu bliver der sagt ”inden december”. Men forhandlingerne blev afbrudt i torsdags, da et medlem af EU’s delegation fik konstateret corona.
Men hvad betyder det helt konkret?
Først og fremmest vil en hård Brexit ramme samhandelen, fordi alle aftaler i EU’s indre marked ikke længere vil omfatte briterne. Storbritannien vil teknisk set være et tredjeland i forhold til EU på samme vis som Australien, Angola og Argentina. Så varer skal godkendes til det britiske marked og vice versa, før de kan eksporteres. Der kommer nye toldsatser og afgifter, som gør varerne dyrere, hvilket særligt gælder fødevarer. Og der skal også igen udarbejdes toldpapirer, som kan forlænge ekspeditionstiden.
Der må vel være fordele ved, at briterne forlader EU?
Det er en svær størrelse. For argumentet for at forlade EU har aldrig været økonomisk. Det har i høj grad kørt på sloganet ”Take Back Control” – altså handlet om at tage kontrollen tilbage til det britiske parlament og ikke være underlagt EU’s institutioner og beslutningsprocesser. Og så troen på, at briterne kan indgå lukrative frihandelsaftaler med andre lande, herunder ikke mindst USA. Men de aftaler har endnu ikke materialiseret sig i nævneværdig grad. Ganske vist har briterne netop indgået en frihandelsaftale med Canada. Men det er en kopi af den aftale, som Canada allerede har med EU, og derfor skal den efter alt at dømme genforhandles, hvis briterne fremover afviger fra de principper og vilkår, som EU har aftalt med Canada.
Hvad forberede den britiske regering sig selv på?
Noget af det mest konkrete er infrastrukturen omkring havnen i Dover, som forventes at blive en flaskehals. Derfor gøres der klar til toldbehandling og parkeringspladser for lastbiler længere inde i landet, fordi man frygter, at motorvejen vil ende som en lang parkeringsplads. Men allerede nu melder den helt store containerhavn Felixstowe om kø og manglende kajplads, fordi virksomheder hamstrer. En lækket regeringsrapport fra juli ser på, hvad en hård Brexit i værste fald vil betyde. Den tegner et dystert billede med udbredt varemangel og stigende priser og en risiko for mangel på importerede fødevarer og brændstof. Tilmed advarer rapporten om, at det kan være nødvendigt at indsætte flåden, The Royal Navy, hvis såvel britiske som fiskere fra EU-lande ikke vil respektere nye territorialfarvande.
Hvis det ender med en hård Brexit, skal al samhandel ske på WTO-vilkår. Hvad betyder det?
Det er de samhandelsvilkår, som er aftalt i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Vilkårene kan beskrives som den laveste fællesnævner, når det kommer til at sælge og købe varer på tværs af landegrænser. De vilkår om adgang til markeder, toldsatser og andre afgifter, som er reguleret af WTO, vil altid være dyrere end de vilkår, som aftales i en frihandelsaftale.
Men hvad vil det reelt betyde for et dansk produkt?
Lurpak-smør er et meget konkret eksempel, som også har været genstand for debat i Storbritannien. Er der ingen aftale, vil afgifterne på smør fra Danmark stige med 38 procent ifølge det britiske detailhandelsmagasin The Grocer. I et forsøg på at nedtone problemet har den britiske fødevareminister George Eustice sagt, at Arla bare kan flytte deres produktion af Lurpak til Storbritannien. Men det har Arlas britiske landechef afvist ved at sige, at Lurpaks særkende netop er, at smørret er produceret på mælk fra køer i Danmark.
Hvor vigtigt er det britiske marked for Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik sælger Danmark årligt varer til Storbritannien for 113 milliarder kroner, mens vi køber varer for 89 milliarder kroner, hvilket giver Danmark et handelsoverskud på 24 milliarder kroner. Men der er også de indirekte effekter. Der findes 875 danske datterselskaber i Storbritannien med samlet 89.000 ansatte. Britiske virksomheder ejer 661 selskaber i Danmark med 34.400 ansatte.
Hvor vil en hård Brexit ramme hårdest?
Det afhænger af mange faktorer. Men den helt afgørende gordiske knude er fortsat Nordirland. Langfredagsaftalen om fred i Nordirland betyder, at grænsen til Irland skal være lige så åben som kommunegrænsen mellem Vejen og Billund. Og det betyder i praksis, at varer, der kommer fra Storbritannien til Nordirland, skal toldbehandles, som om de sendes til EU. Men den britiske regering har fremsat en lov om et såkaldt indre marked mellem de fire dele af det britiske rige: England, Nordirland, Wales og Skotland. Problemet er, at det strider imod den del, der handler om Nordirland, i udtrædelsesaftalen med EU, som er en international traktat. Ikke alene har EU protesteret og truet med sagsanlæg. I Overhuset har selv fremtrædende konservative stemt for at ændre lovforslaget, så de potentielle traktatbrud er taget ud. Men Boris Johnsons regering truer med at gennemtrumfe loven alligevel ved at tage en sjældent brugt lov fra 1911 i brug.