Klokken fem mandag morgen har der lydt luftalarmer i næsten alle ukrainske regioner, og fra byer i både den sydlige og østlige del af landet har der i nattens løb været meldinger om høje eksplosioner. Ukraines forsvarsstyrker forbereder sig ifølge Reuters på nye fremstød fra de russiske invasionsstyrker, og præsident Zelenskyj har i en tale natten til mandag advaret om, at de kommende uger kan blive vigtige og intense.
“Russiske styrker vil indlede endnu større operationer i den østlige del af vores land. De vil muligvis bruge endnu flere missiler mod os, endnu flere bomber fra luften. Men vi forbereder os på deres aktioner. Vi vil svare igen,” siger han ifølge Ritzau.
Zelenskyjs advarsel bakkes op den loyale Putin-støtte Ramzan Kadyrov, der er leder af den russiske republik Tjetjenien, og som også har advaret om en snarlig russisk offensiv.
“Der kommer en offensiv. Ikke kun mod Mariupol, men også andre steder, byer og landsbyer,” siger han i en video, som natten til mandag er blevet lagt på beskedtjenesten Telegram.
“Vi vil i første omgang befri Luhansk og Donetsk helt. Derefter tager vi Kyiv og alle andre byer,” fortsætter han i videoen.
Ukraines økonomiske ruin
Konflikten i Ukraine kæmpes som bekendt ikke kun med kampvogne og missiler. Krigen har vist hele verden betydningen af økonomiske sanktioner, og det tyder nu på, at EU’s sjette sanktionspakke er lige på trapperne. Det fortæller Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod mandag morgen ifølge Ritzau.
Men det er tilsyneladende ikke den russiske økonomi, som er blevet ramt hårdest af krigen. For mens Verdensbanken spår, at det russiske bruttonationalprodukt vil falde med 11,2 procent i 2022, så forudses det ifølge Ritzau, at Ukraines økonomi vil “kollapse” med 45 procent.
Det hænger blandt andet sammen med, at omtrent halvdelen af Ukraines virksomheder har været nødsaget til at lukke ned som følge af krigen, mens landets korneksport, der har fungeret som en afgørende del af den ukrainske økonomi, er faldet med 90 procent.
Intet er afgjort i det franske valg
Også uden for Ukraine har den forgangne weekend været en begivenhedsrig én af slagsen. Ikke mindst i Frankrig, hvor den første runde af det franske præsidentvalg løb af stablen palmesøndag.
Frankrigs siddende præsident, Emmanuel Macron, fik med 27,6 procent flest stemmer ved valget, hvor 12 præsidentkandidater kæmpede om de to pladser til den anden og afgørende valgrunde. Macron var skarpt forfulgt af den franske højrefløjs dronning, Marine Le Pen, der fik 23,4 procent af stemmerne.
Således bliver det - præcis som i 2017 - de to, som må kæmpe om vælgernes gunst ved valgets afgørende fase om to uger.
Selvom første runde har givet en indikation af et forspring til Macron, gav den franske præsident ikke udtryk for sejrsikkerhed ved sin tale efter valgets afgørelse:
“Tag ikke fejl: Intet er afgjort. Den debat, vi kommer til at have i de næste to uger, vil være afgørende for vores land og for Europa,” sagde han ifølge AFP til de mange tilhængere, der var samlet ved partiets hovedkontor i Paris.
“Jeg regner med jer. Gå ud og overbevis andre, så vi den 24. april kan tage et valg om en ny æra for Frankrig.”
De danske valgvinde vender
Franskmændene er ikke de eneste, der snart må til stemmeurnerne for tiden. Om lidt skal danskerne til en folkeafstemning afgøre, om det såkaldte danske forsvarsforbehold skal afskaffes.
Hjulpet på vej af krigen i Ukraine startede valgkampen godt for dem, der drømmer om at gøre op med forsvarsforbeholdet. Men siden da er løbet blevet mere tæt, og det står nu klart, at intet er afgjort op til afstemningen den 1. juni.
Ifølge Voxmeters meningsmålinger er andelen, der vil stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, faldet med 8,4 procentpoint den seneste måned. Samtidig er det kun gået frem for nej-siden. I den seneste måling svarer 39,2 procent ja til at afskaffe forbeholdet, mens 35,8 siger nej.
Størstedelen af debatten om afstemningen har indtil videre kredset om formuleringen på stemmesedlen. Den oprindelige formulering indeholdt nemlig hverken ordene ”forbehold”, ”EU” eller ”militær”, og det blev udlagt som groft manipulerende af nej-siden. Torsdag bukkede regeringen under for presset og ændrede ordlyden på stemmesedlen.
Kirkekrise fortsætter
Dramaet i den globale kirke Hillsong er i den forgangne weekend fortsat med kirkens grundlægger og afgående overhoved, Brian Houston, som omdrejningspunkt. Det skriver The Guardian og flere andre medier. I et opslag på det sociale medie Instagram viste han lørdag sin tydelige utilfredshed med kirkens behandling af sin kone, Bobbie Houston. Han fortæller, at hun er blevet “overflødiggjort” af kirkens bestyrelse imod hendes vilje på baggrund af hans egen tilbagetrædelse.
“Vores smukke kirke er ved at miste sin sjæl,” skriver han til sidst i opslaget, hvor han har delt en besked fra kirkens bestyrelse, som angiveligt fyrer Bobbie Houston.
Den verdensomspændende megakirke Hillsong har i den seneste tid været ramt af en række skandaler, som har fået flere menigheder til at trække sig. Kirkens nedtur blev indledt i slutningen af marts, da Brian Houston trådte tilbage på grund af en række sager om upassende opførsel. Hillsong-kirkens bestyrelse har i en besked til alle kirkens medlemmer taget afstand til Brian Houstons opslag om konens ansættelsesforhold:
"Det er en hjerteskærende situation for alle os i Hillsong-kirken, som er så beærede over at have arbejdet sammen med Brian og Bobbie (...) Vi er kede af Brians offentlige reaktion og håber, at han og Bobbie vil forstå hensigten bag beslutningerne,” skriver kirken.
En død zoologisk have
Vi afslutter denne morgensamling ved atter at vende blikket mod Europa, hvor et bizart fund i en lille spansk landsby har vakt hele verdens opmærksomhed.
I Bétera lidt uden for Valencia er spansk politi stødt på en overdådig samling bestående af intet mindre en 1090 udstoppede dyr. Det skriver Ritzau. Samlingen tæller blandt andet elefanter, næsehorn, geparder og isbjørne. 405 af de udstoppede dyr tilhører ifølge politiet beskyttede dyrearter, og flere af dem er sågar uddøde i naturen. Samlingen tæller også 198 elefantstødtænder, og det spanske politi har indledt en efterforskningsproces for smugleri og overtrædelse af love til beskyttelse af truede dyrearter.
Ifølge en regional avis er ejeren af samlingen en lokal forretningsmand, som skulle have arvet de fleste af dyrene fra sin far. Samlingen, der ifølge politiet er den største af sin slags fundet i Europa, befinder sig i en 50.000 kvadratmeter stor lagerhal, og det estimeres, at dyrene har en samlet værdi på omkring 223 millioner kroner på det sorte marked.
Tak, for du læser med.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.