Der bliver ingen stor mindebegivenhed foran Paris’ rådhus i dag. Fem-året for det storstilede terrorangreb på Paris den 13. november 2015 vil blive markeret med en mindre højtidelighed og transmitteret direkte fra rådhuset. Coronapandemien forhindrer pariserne i at samles og mindes de 130 mennesker, som mistede livet, da 10 islamistiske terrorister forvandlede Paris til en krigsskueplads.
Angrebet på spillestedet Bataclan, men også på fire fortovsrestauranter og det nationale fodboldstadion, Stade de France, er det mest dødbringende i den næsten uendelige række af terrorhandlinger, som siden har ramt Frankrig, men også resten af Europa.
Det er et af de ”10 attentater, der har ændret verden”, vurderer Cyrille Bret, som har skrevet en bog med samme titel. Det er det eneste af de i alt 26 attentater i Frankrig siden januar 2015, som han har taget med i sin bog sammen med angrebet på USA den 11. september 2001, angrebet i Madrid i 2004 og det i Mumbai i 2008.
”Angrebet på Bataclan var et vendepunkt i Frankrig. Ved at organisere tre samtidige angreb skabte terroristerne et indtryk af en form for militærmagt, og det skabte et enormt kollektivt chok,” siger Cyrille Bret, der er topembedsmand i den franske statsadministration med ansvar for sikkerhedsspørgsmål og lektor i filosofi ved læreanstalten Institut for Statskundskab, SciencesPo, i Paris.
November-angrebet er også det, som stærkest har brændt sig ind i Frankrigs kollektive bevidsthed, fastslår Gérôme Truc, seniorforsker ved forskningsinstitutionen CNRS, hvor han i de seneste fem år har analyseret både terrorofrenes og franskmændenes reaktioner.
”Når man spørger til de terrorangreb, der har gjort størst indtryk, er det angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 og angrebet den 13. november 2015, som ofte samles under fællesbetegnelsen Bataclan,” fastslår han.
Men trods de efterfølgende uophørlige slag med terrorens rambuk har Frankrig holdt stand.
”Demokratiet har holdt stand, og vi har ikke oplevet nævneværdige hævnangreb mod de franske muslimer. Det er blevet mere legitimt at udtale sig racistisk, men Frankrigs modstandskraft mod politisk vold er stor, og værdimæssigt er der er fortsat fremgang for tolerance, åbenhed og mangfoldighed. Til gengæld har vi fået en mere polariseret debat. Er man tilhænger af ytringsfriheden, skal man også synes om alle Charlie Hebdos karikaturtegninger. Vi har fået et permanent hysteri, der bestyrkes af, at der hele tiden kommer nye angreb,” siger sociologen.
Olivier Roy, fransk islam- og terrorforsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, peger på, at de seneste fem års terrorangreb har skærpet udlægningen af det franske verdslighedsprincip, laïcité, der i stigende grad fremhæves som en grundlæggende værdi, alle skal tilslutte sig.
”Verdslighedsprincippet blev tænkt som adskillelsen af religion og politik baseret på princippet om statens neutralitet i religionsspørgsmål. Nu har man gjort ’verdslighed’ til en slags ideologi, der forviser religion fra det offentlige rum. Men hvad gør man så med katolicismen? Hvad gør man med mennesker, der tror? Dette fører Frankrig ind i en blindgyde og på konfrontationskurs med religion i enhver form,” siger Olivier Roy.
Også de politiske markskel forrykker sig fem år efter angrebet på Bataclan.
”Der var en samling omkring flaget efter de første terrorangreb. Oppositionen dæmpede kritikken af regeringen, men efter de seneste attentater har vi hørt en mere offensiv tone. Den sociale sammenhængskraft er blevet svækket, men det skyldes ikke kun terror, men også de gule veste, coronapandemien og den voksende fattigdom,” siger Gérôme Truc.
Den højrenationale partileder Marine Le Pen ville få mellem 24 og 27 procent af stemmerne, hvis der var præsidentvalg nu, mod de 21,3 procent, hun fik i første valgrunde i 2017. Præsident Emmanuel Macron, der dengang slog Le Pen, står til 23-26 procent ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Ifop, som blev gennemført inden de nylige terrorangreb i Paris og Nice.
Marine Le Pen kræver et opgør med ”fredstidslovgivningen” til trods for, at Frankrig siden 2015 har gennemført markante stramninger af terrorlovgivningen. Regler fra undtagelsestilstanden, som blev indført i november 2015, er blevet overført til den almindelige retsplejelov, så terrormistanke gør det muligt at varetægtsfængsle og foretage ransagninger uden forudgående dommerkendelse. Og terrormistænkte og radikaliserede kan idømmes husarrest på ubestemt tid.
Men en række internationale organisationer, herunder Amnesty International, har advaret imod, at Frankrig har bevæget sig ud på en glidebane. Det samme har Frankrigs nationale menneskerettighedskommission, der er bekymret over kombinationen af ”corona-undtagelsestilstanden” med indgreb i bevægelsesfriheden og nye forslag om for eksempel forbud mod at filme politiet i arbejde.
”Hvis terrorlove og coronalove strammes samtidig, kan vi nå udover grænsen for det acceptable,” siger kommissionsens formand, Jean-Marie Burguburu.
”Vi har ikke brug for mere lovgivning,” lyder det også fra Cyrille Bret, der advarer mod en form for overbudspolitik.
”Ingen ekspert i terrorbekæmpelse kræver, at man skal suspendere retsstaten. Det gør ikke terrorbekæmpelse mere effektiv. Vi har brug for flere efterretningsfolk, ikke for flere love. Det er ikke manglende respekt for ofrene at pege på, at 263 terrordræbte i Frankrig på fem år er et alt for højt, men ikke desto mindre relativt set beskedent dødstal. Mediedækningen forærer terroristernes handlinger en effekt, de ellers ikke ville have,” mener han.
François Thuillier er tidligere højtstående officer i det franske efterretningsvæsen og forsker nu i terrorrespons blandt andet ved Frankrigs Nationale Institut for Sikkerhedsstudier, INHESJ. Han mener også, at politikernes rolle skal være at slå koldt vand i blodet, ikke at oppiske folkestemninger.
”Ved hvert eneste angreb har politikerne travlt med at komme til gerningsstedet. Midt om natten efter angrebet på Bataclan var præsident François Hollande på stedet med bevægede udtalelser. Med den meget følelsesladede tilgang placerer politikerne sig på terroristernes banehalvdel. Det samme gør medierne med deres intensive dækning af alle terrorangreb. Det er lige præcis det, terroristerne vil opnå. Alt, der bidrager til dramatisering, forstærker terrorhandlingens effekt,” siger François Thuillier.
Han advarer om, at politikerne nærmest har givet terroristerne heltestatus ved at fremstille dem som islamiske krigere.
”Det er jo netop det, terroristerne ønsker. De vil ses som islams løftede sværd. Og det giver man dem så ret i. Man giver dem den heltestatus, de ønsker. Vi skal tværtimod trække det religiøse kostume af terroristerne og vise dem som det, de vitterligt er: kriminelle mordere. Og det er langt mindre attraktivt end at fremstå som en forkæmper for den rette tro,” mener François Thuillier.