Hvad bør den frie verden stille op med Ruslands groteske holocaust-referencer?

Ruslands misbrug af holocaust-referencer i Ukraine-krigen udvander ordenes betydning og håner ofrene. Skal Vesten fordømme eller ignorere udtalelserne?

Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister, påpegede tidligere på ugen, at præsident Volodymyr Zelenskyj sagtens kan være nazist, selvom han er jøde, da de største antisemitter er jøder.
Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister, påpegede tidligere på ugen, at præsident Volodymyr Zelenskyj sagtens kan være nazist, selvom han er jøde, da de største antisemitter er jøder. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er sagens kerne?

Fra første øjeblik af sin invasion af Ukraine den 24. februar har Rusland gjort sig umage for at bruge referencer fra Anden Verdenskrig. Den særlige mission, som Rusland selv betegner krigen, har til mål at “afnazificere” Ukraine. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hele landets ledelse omtales i flæng som nazister. Og i denne uge gik Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, et skridt videre, da han i et interview sagde, at Zelenskyj sagtens kan være nazist, selvom han er jøde, da de største antisemitter ifølge Lavrov er jøder. Han tilføjede fejlagtigt, at Nazitysklands diktator, Adolf Hitler, også havde jødisk baggrund.  

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Mange trækker på skuldrene eller ryster på hovedet over den russiske propaganda. Andre, især i Israel og blandt jødiske menigheder verden over, føler et gnavende ubehag over Ruslands holocaust-referencer, da hver enkelt udtalelse er med til at forvrænge mindet om holocaust og indikere, at jøder selv har ansvaret for Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser. 

Men hvordan skal den frie verden forholde sig over for de usande og groteske russiske holocaust-referencer? Er debat og fordømmelser i virkeligheden med til at fjerne fokus fra krigen i Ukraine og på den måde spille i Ruslands favør? 

 Hvad taler for at fordømme de russiske holocaust-referencer?

Foruden det væsentlige i, at usande udtalelser modsiges og rettes, er det de vestlige demokratiers klare interesse at stå samlet og fordømme udtalelser, der får alarmklokkerne til at ringe. Israel har med sin seneste kritik af Lavrovs udtalelser mistet sin rolle som mulig mægler mellem Ukraine og Rusland, fordi sidstnævnte nu anser Israel for at stå på Ukraines side.

Men for Israels vedkommende er det en principiel sag. Mindet fra holocaust kan og bør ikke forvrænges. For hvis det får lov til at ske, anses det som første skridt i retning af at lade det ske igen. I den sammenhæng prioriterer Israel holocausts minde frem for sin mæglerstatus. USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, har også givet sin israelske kollega, Yair Lapid, ret i sin kritik ved på Twitter at skrive, at "det påhviler verden at tale imod en sådan modbydelig, farlig retorik".

Hvad taler imod?

Et af Ruslands mål med sine holocaust-referencer er at skabe intern splittelse i den vestlige verden. Det er ikke lykkedes i denne omgang, men holocaust-referencerne er stadig en del af Ruslands forsøg på at aflede opmærksomheden og at så splid i den vestlige lejr. 

“Moskva ved, at hvis man kalder sine fjender "nazistiske" nok gange, bliver de vestlige medier nødt til enten at acceptere denne terminologi eller debattere den. Dette vil få nogle til at tænke 'måske har russerne en pointe', eller i det mindste vil nogle af dem ubevidst tænke på 'nazister', når de tænker på Ukraine,” skriver analytikeren Seth Frantzman i avisen Jerusalem Post. 

I en tid, hvor misinformation bruges som et våben til at præge den offentlige opinion, eksisterer der altid en risiko for, at den forvrængede fortælling kommer til at dominere debatten. Skulle debatten om Ruslands holocaust-referencer udvikle sig til en reel for og imod-debat, vil det bidrage til at sløre Ruslands gerninger i krigen i Ukraine. 

Hvordan kunne en løsning se ud?

Rusland er på kollisionskurs med alle lande, der ikke æder dets propaganda råt. De vestlige demokratier siger fra og fordømmer forvrængning og misbrug af holocaust. Indtil videre er det derfor ikke lykkedes Rusland for alvor - hvis vi ser bort fra enkeltpersoners virke på sociale medier - at så splid om læren fra holocaust, i den frie verden. Hvis denne tendens fortsætter, altså at det ikke lykkes Rusland at antænde en reel debat om holocaust, vil de groteske historiske forvrængninger fremstå som endnu et nederlag for Rusland.

Sent torsdag beklagede Ruslands præsident, Vladimir Putin, sin udenrigsministers udtalelser over for Israels premierminister, Naftali Bennett, i en telefonsamtale, skriver dagbladet Haaretz. 

Men Sergej Lavrov har ikke beklaget sine udtalelser, og Rusland har ikke givet nogen offentlig undskyldning.


I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problem­stillinger i verden.