Kamp om troen: Ukraine er som en Jellingsten for Rusland

De ortodokse kirker i Rusland og Ukraine spiller en central rolle i konflikten, som også er en strid om den rette fortolkning af historien

Ukrainske ortodokse samlet til en nylig messe i østukrainske Kramatorsk, som under den otte år lange konflikt kortvarigt også var i prorussiske separatisters hænder. "Vi beder til Gud, som er stærk nok til at stoppe enhver aggresssion, om at beskytte vores land," siger præsten Vladimir Zubenko til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.
Ukrainske ortodokse samlet til en nylig messe i østukrainske Kramatorsk, som under den otte år lange konflikt kortvarigt også var i prorussiske separatisters hænder. "Vi beder til Gud, som er stærk nok til at stoppe enhver aggresssion, om at beskytte vores land," siger præsten Vladimir Zubenko til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu. Foto: Abaca/Ritzau Scanpix.

Mens Vesten har blikket rettet mod Ruslands fortsat massive militære oprustning og mulige invasion i Ukraine, udkæmpes den bitre kamp om selve konfliktens åndelige og ideologiske grundlag et sted, som egentlig er helliget freden: I den ortodokse kirke.  

Siden Sovjetunionens kollaps og Ukraines uafhængighed i 1991 har to forskellige ortodokse kirker hævdet at være den eneste sande ukrainsk-ortodokse kirke for det ukrainske folk: Den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet, som ifølge iagttagere har tætte bånd til den russiske præsident, Vladimir Putin. Og den uafhængige ukrainsk-ortodokse kirke med hovedsæde i Kijev, som løsrev sig fra Moskva i 2019 efter den russiske annektering af Krim-halvøen og russisk-støttede separatisters besættelse af det østlige Ukraine. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

"Både den russisk-ortodokse kirke og den nye ukrainsk-ortodokse kirke tager del i en eskalering af konflikten," siger Emil Hilton Saggau, ph.d. i kirkehistorie med speciale i ortodoks kristendom og forsker ved det teologiske fakultet på Lunds Universitet. 

Striden mellem de to kirker er spidset til under den otte år lange konflikt, som truer med at udvikle sig til den farligste krise i Europa siden den kolde krigs afslutning, efter at Rusland har opmarcheret over 130.000 soldater langs den ukrainske grænse.

Den russisk-ortodokse kirke er blevet militariseret i sit forhold til staten, siger Emil Hilton Saggau. En af de russiske generaler, som vandt over Napoleon i 1800-tallet, er i forbindelse med indvielsen af en ny militærkatedral i Sankt Petersborg blevet udnævnt til helgen for atommissilerne, påpeger han. 

"De folk, som er udpeget til skytshelgener for hærens forskellige enheder – altså militærhelgener – udmærker sig stort set alle ved, at de på et eller andet tidspunkt har slået Vesten i krig. Forestillingen om, at Rusland er under konstant angreb og må forsvare sig mod Vesten, løber gennem den russiske kultur og historie – og har historiske rødder i krige mod forskellige vestlige magter," siger Emil Hilton Saggau.

Putin har under konfliken beskrevet ortodoks kristendom og atomvåben som "tvillingeelementer i Ruslands indre og ydre sikkerhed" og har brugt religiøse begreber til at beskrive en mulig atomkrig med Vesten.

"En aggressor skal vide, at hævn er uundgåelig, at han vil blive tilintetgjort. Hvorimod vi ville blive ofre for deres aggression og som martyrer komme i himlen – de vil bare ende med at dø, fordi de ikke engang vil have tid til at angre", sagde Putin i 2018 ifølge flere medier.

Nationalisering af helgener

Kirkekonflikten mellem Rusland og Ukraine er også en strid om den rette fortolkning af historien, som er blevet en vigtig komponent i den tilspidsede konflikt. Moskva-patriarken Kirill har svoret aldrig at ville opgive Kijev, som han kalder for Ruslands Jerusalem, selve udspringet for den ortodokse tro. Putin har ligeledes omtalt den ukrainske hovedstad som "alle russiske byers moder”.

"På den ukrainske side er militariseringen ikke så markant. Men der foregår en nationalisering af helgener. For eksempel bliver Volodomyr af Kijev, også kendt på russisk som Vladimir Den Store, fremhævet med sit ukrainske navn og som grundlægger af den ukrainske nation og kirke, mens russerne forsøger at fremhæve ham som grundlægger af Rusland og deres kirke," siger Emil Hilton Saggau om storfyrsten, som er kendt for i det 10. og 11. århundrede at have udbredt kristendommen til de slaviske områder.

Den ukrainske kirkes løsrivelse fra Moskva for godt tre år siden afspejler en større og tiltagende splittelse mellem pro-russiske og pro-ukrainske grupperinger i Ukraine, tilføjer Emil Hilton Saggau. I mere end 300 år var den ortodokse kirke i Ukraine underlagt patriarkatet i Moskva. Men den uafhængige ukrainske kirke er "bolværket for vores uafhængighed", mener den 35-årige præst Dionysij Vasilev fra byen Druzjkivka, hvor han blev tortureret i en kælder, da de russisk-støttede oprørere i april 2014 besatte det østlige Ukraine.

"Ethvert land skal have sin egen kirke, som er uafhængig af andre stater, og gudskelov har vi den allerede. Se, alle de lande, som den russiske præsident, Vladimir Putin, har blandet sig i, er under indflydelse af den russiske kirke," sagde han for nylig her i avisen og nævnte Ossetien, Georgien, Transnistrien og Ukraine.

72 procent af de knap 44 millioner ukrainere identificerer sig som ortodokse kristne. Af disse siger 39 procent, at de tilhører den uafhængige ukrainske kirke, mens 16 procent siger, at de er medlemmer af den russiske kirke under Moskva-patriarkatet. Det viser en meningsmåling blandt 5000 ukrainere foretaget af Ukrainian Institute of the Future og New Image Marketing Group i 2021.

Savner kirkelige sanktioner

Andriy Dudtjenko er ærkepræst i den uafhængige ukrainsk-ortodokse kirke i Kijev. Han blev født i den østlige del, som i dag er besat af separatister. Han beskylder dele af den russisk-ortodokse kirke i Ukraine for at have blod på hænderne i den væbnede konflikt, som siden 2014 har kostet 14.000 ukrainere livet.

Den russisk-ortodokse kirke har understreget nødvendigheden af stilhed og bøn, siger Andriy Dudtjenko.

"Det er absolut nødvendige kristne dyder, men samfundet, herunder de troende, afventer sandhedens ord og ikke tvetydigheder fra de kirkelige myndigheder," siger han og fortsætter:

"Hvorfor blev der ikke indført kirkelige sanktioner eller restriktioner over for de præster fra Moskva-patriarkatet, som gav ly til snigskyttere og velsignede angriberne, og som tillod, at kirkebygningerne blev brugt til at opbevare våben og ammunition? Vi har stadig ikke fået noget svar. Og Moskva-patriarkatets embedsfolk har ikke kommenteret truslen om invasion," siger Andriy Dudtjenko.

Den ukrainske præst afviser dog, at den russisk-ortodokse kirke i Ukraine generelt tager parti for Rusland og de russisk-støttede separatister. Den undgår blot at indtage en klar holdning.

"For at være ærlig må jeg også bemærke, at der blandt de almindelige præster og troende i den russisk-ortodokse kirke er oprigtige patrioter, som støtter de frivillige og militæret og beder for en retfærdig fred og sandhedens sejr," siger han.

I russisk-ortodokse kredse taler man om, at Putin spiller et farligt spil i Ukraine, påpeger kirkehistoriker Emil Hilton Saggau. Ukrainerne bliver stadig mere radikaliserede over for russerne, når Rusland provokerer. Det kan blive fatalt for den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet, som ifølge tal fra 2018 stadig har over 12.000 sogne i Ukraine. 

"Hvis Rusland fortsætter optrapningen, tror jeg, at den ukrainske stat kan gå så langt, at den konfiskerer samtlige russisk-ortodokse kirker i landet og siger, at den russisk-ortodokse kirke er landsskadelig og dermed forbudt. Det kan sagtens ske. Det har vi set forsøg på i for eksempel Montenegro, hvor den lokale regering ønskede serberne ud," siger han.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine er dog kun én brik i et langt større spil, betoner Emil Hilton Saggau. 

"Jeg tror, man i Vesten undervurderer, i hvor massiv grad Rusland og den russisk-ortodokse kirke er i gang med at mobilisere i Sydøsteuropa, Afrika og resten af verden for tiden," siger han og påpeger, at ortodokse præster i 54 afrikanske lande ved nytår gik over til Moskva-patriarkatet, så præsterne nu hører under den russisk-ortodokse kirke, som er tæt forbundet med den russiske stat. 

"Den russiske kirke er i gang med at sætte sig på den internationale scene, og det handler om at sikre sig forståelse for Rusland. Ukraine er en slags Jellingsten for Rusland, noget, der ifølge den russisk-ortodokse kirke og stat tilhører Rusland. Når den russiske kirke mobiliserer indflydelse på verdensplan, vil der være flere og flere, der deler deres syn på Ukraine," siger han.