Konflikten i Nagorno-Karabakh bliver stadig mere beskidt

Amnesty International beskylder både Aserbajdsjan og Armenien for at angribe civilbefolkningen og overtrædehumanitære love

Armenske soldater står ved fronten i Nagorno-Karabakh ved siden af nogle mortergranater, som er den slags unøjagtige våben, Amnesty International advarer om. – Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.
Armenske soldater står ved fronten i Nagorno-Karabakh ved siden af nogle mortergranater, som er den slags unøjagtige våben, Amnesty International advarer om. – Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Armenien og Aserbajdsjan må omgående holde op med at bruge tunge våben med spredeeffekt i tætbefolkede områder,” lød det i en indtrængende appel fra Amnesty International tidligere på ugen.

På baggrund af informationer indsamlet af menneskerettighedsorganisationens kriseeksperter er der ”høj sandsynlighed for, at både Aserbajdsjan og Armenien bruger ballistiske missiler og unøjagtigt artilleri” i krigen omkring den kristne armenske løsrivelseseksklave Nagorno-Karabakh, og på den baggrund mener Amnesty International, at begge lande ”højest sandsynligt overtræder de internationale humanitære love”.

Amnesty Internationals advarsel imod brugen af unøjagtige våben i tætbefolkede områder bekræftes af de daglige meldinger fra begge sider af konflikten.

Aserbajdsjans forsvarsministerium beskylder Armenien for mindst fire gange at have beskudt blandt andet landets næststørste by, Ganja, med russiske Scud-missiler.

”Det armenske vanvid kender ingen grænser,” skrev Hikmet Hajiyev, der er særlig rådgiver for præsidenten, i går på Twitter, hvor han jævnligt anklager Armenien for at stå bag krigsforbrydelser og offentliggør civile tabstal efter angreb med russiske missiler på aserbajdsjanske byer.

Modsat beskylder det armenske forsvarsministeriums talskvinde, Anna Naghdalyan, Aserbajdsjan for at have bombet med forbudte klyngebomber. Blandt andet i Stepanakert, den centrale by i Nagorno-Karabak, der nu beskrives som en spøgelsesby efter ugevis af voldsomme aserbajdsjanske artilleri- og droneangreb med hovedsageligt israelsk- og tyrkiskproducerede droner.

Ifølge Amnesty International er de klyngebomber, Aserbajdsjan bruger, også israelskproducerede. Det samme skriver den israelske sikkerhedsekspert og journalist Yossi Melman i avisen Ha’aretz. Det er velkendt, at Israel i årevis for millionbeløb har solgt al slags våben til Aserbajdsjan, og det giver følge Melman god geostrategisk mening. For til gengæld skal Aserbajdsjan have lovet Israel, at hvis nabolandet Iran skulle angribe den jødiske stat, kan det israelske luftvåben bruge militærlufthavne i Aserbajdsjan til eventuelle gengældelsesangreb. I sin Ha’aretz-podcast forklarer Melman, at fire aserbajdsjanske fly er set ankomme og lette fra en lufthavn i det sydlige Israel lige før og efter, at krigen i Nagorno-Karabakh begyndte, sandsynligvis for at hente våben og ammunition.

”Jeg finder det kynisk, at Aserbajdsjan bruger israelske våben side om side med tyrkiske våben imod kristne armeniere. Der er ingen moral i den israelske våbensalgspolitik, og det kan jeg som israeler ikke acceptere,” siger Yossi Melman i sin podcast.

Regionale interesser spiller en central rolle i konflikten. Nabolandene Tyrkiet og Iran støtter henholdsvis Aserbajdsjan og Armenien. Både USA og Rusland har gode forhold til begge lande og forsøger at tale parterne til at indstille kampene. Begge lande fører samtaler med EU og Nato, deres udenrigsministre har netop været i Moskva og flyver i dag til Washington for at forsøge sig med en tredje våbenhvile. USA, Rusland og Frankrig leder den såkaldte Minskgruppe under OSCE, der har ansvar for overholdelsen af den våbenhvile, som i 1994 afsluttede den seneste krig i Nagorno-Karabakh.

Der bor over halvanden million armeniere i USA. De har indsamlet over 120 millioner dollars til Armenien, og de presser på, for at Washington skal tvinge Aserbajdsjan til at trække sig tilbage og give armenierne i Nagorno-Karabakh selvstyre. Modsat lægger over to millioner lavtlønnede aserbajdsjanske migrantarbejdere med trusler om arbejdsuro pres på Kreml om at støtte Aserbajdsjan. Det forklarer den israelske rusland- og kaukasusforsker ved Tel Aviv Universitet, Evgeni Klauber, i en analyse af situationen.

Modsat krigen efter Sovjetunionens opløsning i begyndelsen af 1990’erne er Aserbajdsjan nu med tyrkiske og israelske våben Armenien langt overlegen. Men det har ingen indflydelse på psykologien bag konflikten, mener han:

”For Aserbajdsjan er dette en krig, man har valgt at føre. For Armenien er der tale om en krig (om overlevelse, red.), man er tvunget til at føre, og derfor vil Armenien kæmpe til sidste soldat.”.