Siden den 24. februar, hvor Rusland igangsatte sin invasion af Ukraine, har situationen udviklet sig så grelt for russerne på slagmarken i nabolandet, at landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, nu vækker global opsigt ved at advare om en alvorlig og reel fare for en decideret atomkrig og Tredje Verdenskrig.
"Jeg vil ikke hæve de risici kunstigt. Det vil mange gerne. Faren er alvorlig, reel. Og vi må ikke undervurdere den," sagde Sergej Lavrov mandag aften til russisk stats-tv og sammenlignede den nuværende krise med Cuba-krisen i 1962.
En udskrift af interviewet er blevet offentliggjort på ministeriets hjemmeside og er siden blevet nærstuderet af internationale analytikere. Ifølge den israelske militærhistoriker og forfatter Martin Van Creveld bør Sergej Lavrovs udtalelser tages meget alvorligt. Ikke kun fordi de lyder meget ekstreme og skræmmende, men især fordi de i hans øjne er et udtryk for den svage og pressede parts taktik.
“Rusland ser Vesten som den stærke part, og truslen om en atomkrig skal forstås som Ruslands ønske om at forhindre Vesten i at blande sig yderligere i krigen i Ukraine,” siger Martin Van Creveld.
Han nævner rapporterne fra det finske dagblad Iltalehti om, at Sverige og Finland skulle være nået til enighed om at anmode om Nato-medlemskab som en af årsagerne til, at Rusland reagerer voldsomt netop nu. En anden årsag er Tysklands kovending om at sende kampvogne til Ukraine.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, brugte i slutningen af sidste uge risikoen for en atomkrig til at retfærdiggøre sin daværende beslutning om ikke at levere tunge våben til Ukraine i et interview med nyhedsmagasinet Der Spiegel.
“Der må ikke blive nogen atomkrig” og “alt skal gøres for at undgå en væbnet konfrontation mellem Nato og Rusland,” lød det blandt andet fra den hårdt pressede kansler.
Den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, havde tirsdag hasteindkaldt sine kolleger fra over 30 vestlige lande til et Ukraine-koordineringsmøde på den amerikanske flybase Ramstein i Tyskland, og her bekræftede den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, at man er klar til levere 50 Gepard-kampvogne til Ukraine.
Ifølge Lavrov fører Nato i realiteten allerede krig mod Rusland ved at bevæbne Ukraine. Overordnet set er Ruslands reaktion ifølge Martin Van Creveld et direkte resultat af Vestens og Ukraines succes indtil videre.
I begyndelsen af den russiske invasion var mange overraskede over de høje russiske tabstal og Ukraines evne til at bekæmpe de invaderende styrker. I løbet af de seneste uger er Ruslands tydelige problemer begyndt at manifestere sig i form af erklærede mål fra vestlig side.
Efter sit besøg i Ukraines hovedstad Kyiv sagde Lloyd Austin mandag ifølge CNN, at “man ønsker at se Rusland svækket i en sådan grad, at landet ikke længere kan gøre, hvad det har gjort mod Ukraine”.
Mens den vision, altså et klart og tydeligt russisk nederlag, er det scenarie, mange i Vesten håber på, er det ikke nødvendigvis fredsfremmende set fra en militær analytikers synspunkt.
“Rusland er virkelig presset, og Sergej Lavrovs udtalelser er designet til at skræmme Vesten, som naturligvis frygter en atomkrig. Udtalelserne er planlagte og velovervejede,” siger Martin Van Creveld, der også noterer sig, at det er Sergej Lavrov, der taler om atomkrig, og ikke præsident Vladimir Putin.
“Det er ikke tilfældigt. Vladimir Putin ønsker at bevare spillerum til sig selv, og derfor er det Sergej Lavrov, der udtaler sig. Men lad os håbe, at det ikke kommer så vidt. For hvis det gør, vil hverken Danmark eller Israel være et sikkert sted at opholde sig,” siger han.
Martin Van Creveld advarer mod en generel hovedrysten over Lavrovs bemærkninger og analyser, der taler om tomme tønder. For militærhistorikeren, der tidligere har sagt, at atomvåben er med til at afværge krige, fordi alle frygter en atomkrig, er ikke længere så sikker.
“Jeg er desværre nødt til at sige, at Rusland står bag sine udtalelser," siger han.
Den britiske minister for de væbnede styrker James Heappey forsøger til gengæld at nedtone den russiske udenrigsministers bemærkninger.
"Lavrovs varemærke i løbet af de seneste 15 år eller der omkring har været den slags bravader. Jeg tror ikke, at der lige nu er en overhængende trussel om eskalering," siger Heappey til BBC.
Men en eskalering finder allerede sted. I løbet af de seneste dage er russiske styrker begyndt at ramme ramme Ukraines jernbanenet i det, der opfattes som et russisk forsøg på at forhindre vestlige våben i at nå frem til krigsskuepladsen.
“Det ville være den helt naturlige militære løsning at forsøge at umuliggøre den strategiske transport af den afgørende våbenhjælp for eksempel de tunge artilleri-kanoner og den enorme mængde ammunition,” siger Steen Kjærgaard, som er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til DR Nyheder.