Til sidst var døden allestedsnærværende for de ukrainske soldater, som havde forskanset sig i Azovstal-stålværket i den ukrainske havneby Mariupol. Soldaterne, som i ugevis har modstået russernes konstante bombardementer, gik de seneste dage rundt mellem rådnende lig af deres dræbte kammerater i de svagt oplyste tunneler og rum under det belejrede stålværk. Hidtil havde de opbevaret de dræbte i et kæmpe køleskab, men et russisk angreb destruerede køleskabet for få dage siden. De sårede soldater kæmpede videre rystende af feber.
De ville hellere lide døden end ydmygelsen af at overgive sig til Vladimir Putins russiske hær, fortalte den 27-årige næstkommanderende Ilya Samoilenko i et zoom-interview med den franske ugeavis Le Journal de Dimanche offentliggjort i lørdags.
“Vi er en torn i øjet på Putin, et ben, som har sat sig fast i halsen på ham, et symbol, som han ønsker at ødelægge,” sagde Samoilenko, som opholdt sig 30 meter under stålværket:
“Det ukrainske folk holder øje med os. Så længe vi holder stand, holder de stand. Hvis vi giver op, vil det være et stort slag.”
I 82 dage holdt de ukrainske soldater stand. Sent mandag aften erklærede Ukraines militær den ugelange “kampmission” ved stålværket for afsluttet, og de tilbageværende tropper, som er blevet symbolet på den ukrainske modstand mod Ruslands aggressionskrig, måtte afblæse deres forsvar. En aftale faldt på plads, så 264 soldater, heraf mange sårede, blev evakueret med hjælp fra de russiske styrker, skriver flere medier.
“Vi håber, vi kan redde vores drenges liv,” sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale, hvori han roste soldaterne for at have inspireret ukrainerne med deres tapperhed:
“Jeg vil gerne understrege, at Ukraine har brug for sine helte i live. Det er vores princip."
Foto: Russian Defence Ministry/Reuters/Ritzau Scanpix
Rømningen af stålværket kan tolkes som et lille lyspunkt for Rusland, som har lidt gentagne tilbageslag siden invasionen den 24. februar, skriver avisen New York Times. Det ukrainske Azov-regimente, som opholdt sig i stålværket, er siden sin dannelse i 2014 blevet beskyldt for at dyrke en nynazistisk ideologi. Påstanden har været central for den russiske præsident Putins begrundelse for invasionen, idet han ved krigens begyndelse sagde, at Ruslands mål var at "demilitarisere og afnazificere" landet.
Det russiske forsvarsministerium sagde tirsdag ifølge Moscow Times, at de ukrainske soldater i stålværket havde "overgivet sig". Det modsiger Kyivs forklaring, at soldaterne blev evakueret og ville blive udvekslet med tilfangetagne russiske soldater.
Russerne har dog ikke meget at fejre, mener Volodymyr Dubovyk, leder af Center for Internationale Studier ved det ukrainske Mechnikov Nationale Universitet i Odessa.
“De har brugt så meget tid på kun én by - og på det seneste på blot én lille del af byen,” siger han.
“Det stiller næppe den ukrainske hær i en ugunstig situation. Der åbnes ikke endnu en front, og der frigives ikke nye, friske russiske tropper,” siger Dubovyk.
Hovedformålet med den ukrainske modstand i Mariupol var at holde de russiske tropper beskæftiget, så de ikke kunne overføres til hovedslaget om Donbass længere mod øst. Det vurderer Dmitry Gorenburg, ekspert i russisk militærstrategi ved det amerikanske Harvard Universitets Davis Center for russiske og euroasiatiske studier. Han henviser til, at Rusland i stigende grad har rettet sin opmærksomhed mod det østlige Ukraine siden slutningen af marts, efter at det ikke lykkedes at indtage hovedstaden, Kyiv.
“Rusland havde allerede overført hovedparten af sine landstyrker i Mariupol til hovedkampene i Donbass og måtte alligevel konstatere, at dets Donbass-offensiv er gået i stå. De vil nu overføre nogle ekstra tropper nordpå, men det er usandsynligt, at disse vil gøre en forskel,” siger han.
Det er vanskeligt at forudsige krigens videre udvikling, siger den israelske militærhistoriker og professor emeritus Martin Levi van Creveld. Mariupols fald kan give Rusland et rygstød i kampen for at sikre sig en permanent landbro mellem det russiske fastland og Krimhalvøen, som russiske styrker besatte i 2014.
“Men det kan også føre russerne til den konklusion, at de ikke har råd til en sådan kamp igen,” siger han om ukrainernes hårdnakkede modstand og russernes store militære tab.
Mariupol skrev sig ind blandt verdenshistoriens ødelagte byer, da den russiske krigsmaskine i marts lagde det meste af havnebyen i grus. Putin har allerede annonceret sejr over Mariupol, hvor der på årsdagen for Ruslands sejr over Nazityskland den 9. maj 1945 blev afholdt russisk parade og en koncert i byen. Ukraine forsøger at imødegå Putins påstand om, at Azov-regimentet, som har opnået heltestatus i byen, skulle være nynazistisk. Fredag sagde David Arakhamia, en højtstående rådgiver for Ukraines præsident, til avisen The Times of Israel, at omkring 40 jødiske soldater kæmpede i det belejrede stålværk. En af dem viste sig i en video med en Davidsstjerne-tatovering på sin hånd.
Hos Putins “zombificerede publikum” gør sandheden dog hverken til eller fra, mener Volodymyr Dubovyk fra universitetet i Odessa med henvisning til de statskontrollerede russiske mediers ensidige dækning af krigen og russernes store opbakning til samme.
“Men Ukraine og resten af verden ved mere om, hvad han har formået at opnå. Indtil videre har hans magtudfoldelse, som har til hensigt at intimidere, ikke fungeret godt. Men krigen er ikke slut,” siger Dubovyk.