Militærleder lover valg og skifter titel

Demonstranter bærer en såret kvinde, der er blevet ramt af skud fra militæret. Kuppet i februar førte til store demonstrationer over det meste af Myanmar. Men efter et par uger begyndte militæret at skyde demonstranter og anholde aktivister, hvilket har afskrækket mange fra at fortsætte med at protestere. (Arkivfoto).
Demonstranter bærer en såret kvinde, der er blevet ramt af skud fra militæret. Kuppet i februar førte til store demonstrationer over det meste af Myanmar. Men efter et par uger begyndte militæret at skyde demonstranter og anholde aktivister, hvilket har afskrækket mange fra at fortsætte med at protestere. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters.

Det kommer ikke til at gå så tjept med at holde et nyvalg i Myanmar som først lovet. Men valgene kommer, og det bliver muligt at vælge mellem flere partier.

Det lovede lederen af militærstyret i landet, general Min Aung Hlaing, søndag. Han fortalte, at valgene vil finde sted senest i august 2023.

Da militæret kuppede sig til magten i Myanmar for seks måneder siden - 1. februar - var budskabet ellers, at der ville blive afholdt et demokratisk valg senest et år senere.

Men udsigterne er altså lidt længere og betyder, at landet er under militærstyre i to et halvt år i stedet for et enkelt.

Og imens er militærlederen landets nye premierminister i en nydannet fungerende regering. Regeringen afløser den statsadministration, som blev dannet efter kuppet og har styret landet. Det blev også meddelt søndag.

- For at tage hånd om landets opgaver hurtigt, nemt og effektivt er statsadministrationen blevet omdannet til en fungerende regering i Myanmar, sagde en nyhedsoplæser på tv.

Siden militæret overtog magten i landet 1. februar, har Min Aung Hlaing gentagne gange lovet, at der vil komme et valg, men hidtil uden en specifik tidshorisont.

Militæret har forklaret, at det væltede den demokratisk valgte regering, fordi der blev svindlet med sidste års parlamentsvalg. Dette afvises dog af internationale observatører.

I forbindelse med kuppet blev Aung San Suu Kyi, som var den folkevalgte leder af landet, sat i husarrest, mens flere andre politikere blev anholdt.

Suu Kyi venter i øjeblikket på udfaldet af en retssag, hvor hun blandt andet sidder tiltalt for bestikkelse og korruption. Hun risikerer op til 15 års fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig.

Kuppet i februar førte til store demonstrationer over det meste af Myanmar. Men efter et par uger begyndte militæret at skyde demonstranter og anholde aktivister, hvilket har afskrækket mange fra at fortsætte med at protestere.

Militæret beskyldes i den forbindelse for at have begået forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, tortur og anholdelser af tusindvis af politikere, journalister og aktivister.

Anklagen blev fremsat af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) lørdag.

Ifølge AAPP, der er en støtteorganisation for politiske fanger i Myanmar, er mindst 6990 mennesker blevet anholdt siden kuppet for et halvt år siden.

Gruppens opgørelse viser, at mindst 939 civile er blevet dræbt. Militæret hævder, at tallet er overdrevet.

Mindst 22 af dem er ifølge Human Rights Watch blevet tortureret til døde.

/ritzau/