Millioner af europæere fryser i deres hjem hver dag. Denne vinter er det særlig slemt

Borgere i de fattigste lande er hårdest ramt, vinterens stigende gas-priser får flere til at fryse. Hjælpen når sjældent de mest udsatte

De kølige huse skyldes som regel, at folk ikke har råd til at tænde for varmen, og selv dem, der kan finde penge til at fyre op, får ikke glæde af varmen, fordi den ryger ud ad tynde vinduer og dårligt isolerede huse.
De kølige huse skyldes som regel, at folk ikke har råd til at tænde for varmen, og selv dem, der kan finde penge til at fyre op, får ikke glæde af varmen, fordi den ryger ud ad tynde vinduer og dårligt isolerede huse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Mindst 37 millioner mennesker i EU sidder og fryser i deres hjem i dag. Det svarer til det samlede indbyggertal i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Østrig. De kølige huse skyldes som regel, at folk ikke har råd til at tænde for varmen, og selv dem, der kan finde penge til at fyre op, får ikke glæde af varmen, fordi den ryger ud ad tynde vinduer og dårligt isolerede huse.

Problemet er skævt fordelt i Europa, og mens det er relativt lille i de nordlige lande – i Danmark gælder det tre procent af befolkningen – så bliver godt hver fjerde husstand i Bulgarien og Litauen sjældent varmet op. I Portugal, Cypern og Grækenland gælder det i omegnen af hver femte husstand. Det viser tal fra EU’s statistikbank, Eurostat.

João Pedro Gouveia forsker til daglig i energi og klima på universitetet Nova i Lissabon. Han er en del af EU’s Energy Poverty Advisory Hub, som i samarbejde med lokalstyrer rundt om i Europa forsøger at finde løsninger på den såkaldte energi-fattigdom.

”Det her rammer de mest skrøbelige mennesker, og når det rammer Østeuropa hårdt, er det, fordi lønningerne er lave og husene er dårligt isolerede. De er også ekstra udsatte, fordi de er afhængige af den dyre gas,” siger João Pedro Gouveia og fortsætter:

”I de sydeuropæiske lande er folk til gengæld dobbelt-udsatte, fordi deres huse er kolde om vinteren og varme om sommeren. Mit skøn er, at 90 procent af de portugisiske huse ikke er energi-effektive.”

”I Portugal er det jo sådan, at folk hellere vil tage en eller to ekstra jakker på, når de går derhjemme, end de vil skrue op for varmen. Fordi de ved, at de ikke kan betale, hvis de tænder. Det er måske godt for økonomien nu og her, men det er skidt for dit helbred,” siger han.

Ekstra hård vinter

I en tredjedel af alle husstande i Europa er opvarmningen afhængig af den gas, som er steget markant i pris denne vinter. Data tager lang tid om at blive samlet ind, men hverken forskere eller græsrodsorganisationer er i tvivl om, at de stigende priser får flere til at vågne op i et koldt hus. Også fordi mange har brugt ekstra penge på at varme hjemmet op under coronanedlukningerne.

Martha Meyers fra interesseorganisationen Right to Energy (Ret til Energi ), der kalder sig en koalition af blandt andre fagforeninger, anti-fattigdomsgrupper og miljøgrupper, er ikke i tvivl om, at vinteren i år er ekstra hård rent økonomisk, selvom den vejrmæssigt har været ganske gennemsnitlig.

"Denne vinter er der flere, der skal træffe valget mellem at opvarme deres hjem og få mad på bordet," siger hun til netmediet Euractive.

Ret til Energi mener, at det er et fundamentalt problem, at gas- og elselskaber blot kan lukke for forsyningerne, når folk ikke betaler deres regninger. Sådan en handling rammer nemlig altid de mest udsatte i samfundet. Derfor vil koalitionen have afbrydelserne forbudt.

"Vi burde se adgangen til energi som en menneskeret. På samme måde som vi ser adgang til vand som en menneskeret," siger Martha Meyers.

Mens lobbygruppen ser et muligt forbud mod at afbryde el og gas som en løsning på kort sigt, handler de langsigtede løsninger ifølge João Pedro Gouveia primært om at få renoveret boliger, så de bliver mere energi-effektive, og at få installeret vedvarende energi, så færre er afhængige af gas.

Energi-fattigdom er udbredt

Renoveringen af bygninger er en del af den grønne aftale, som EU-landene vedtog i 2020. Målet er at renovere 35 millioner bygninger inden 2030, og energi-fattigdom og udsattes boliger er et særligt fokus.

“Ineffektive huse er ofte synonymt med energi-fattigdom og sociale problem. Ofte betyder det, at folk med lav indkomst har meget lidt kontrol over deres udgifter til varme og el, hvilket fører til en ond spiral af høje regninger, manglende betalinger og problemer med sundhed og helbred,” lyder det i EU-Kommissionens præsentation.

Ambitionerne fejler ingenting, men mange er skeptiske. Det er op til de enkelte medlemslande at få pengene ud til dem, der har brug for det, og det viser sig ofte at være en svær disciplin ifølge Den Europæiske Klimafond, ECF.

“Set med energi-effektivitetens briller er de værste huse uforholdsmæssigt beboet af mennesker med lav indkomst, og indtil videre har de i høj grad ikke fået del i renovationerne,” skriver den administrerende direktør Laurence Tubiana i Financial Times.

Det billede kan João Pedro Gouveia nikke genkendende til. I Portugal er det i dag muligt at ansøge om penge, hvis man får bedre vinduer, køber solpaneler eller laver andet, der gør huset mere energi-effektivt. Den 37-årige forsker har hjulpet regeringen med arbejdet, og han kan allerede se et klart mønster i ansøgerne.

“Hjælpen går til folk, som kan forstå regler og regulering og ikke til de fattigere og mere udsatte indbyggere. Mange af dem, der reelt har brug for hjælpen, ved de ikke, at muligheden eksisterer, eller ved de ikke, hvad de skal gøre. Måske har de slet ikke internet. Så den her løsning hjælper middelklassen,” siger João Pedro Gouveia.

Fredag blev et smalt flertal i Folketinget enige om en aftale, der sikrer cirka 320.000 danske husstande omkring 3750 kroner i såkaldt varmehjælp.