Oppositionsleder Navalnij i koma kan blive Ruslands tragedie

Med den russiske oppositionsleder i kritisk tilstand i Berlin får oppositionens strategi ved de kommende regionalvalg trange kår

Aleksej Navalnij ude af spillet for nu – og måske for evigt – står oppositionen uden nogen decideret leder. De næste i rækken efter Navalnij har simpelthen ikke pondus nok, og det vil svække oppositionens muligheder. Arkivfoto af en anholdelse af Navalnji i 2017.
Aleksej Navalnij ude af spillet for nu – og måske for evigt – står oppositionen uden nogen decideret leder. De næste i rækken efter Navalnij har simpelthen ikke pondus nok, og det vil svække oppositionens muligheder. Arkivfoto af en anholdelse af Navalnji i 2017. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den russiske antikorruptionsaktivist og oppositionsleder Aleksej Navalnij har nu tilbragt en uge på Charité-hospitalet i Berlin, hvor han ligger i koma efter det, der ligner et likvideringsforsøg den 20. august på vej tilbage til Moskva efter at have ført valgkamp i Sibirien. Den russiske anklagemyndighed kom i torsdags med en erklæring om, at der ikke var nogen indikation af, at Navalnij var blevet udsat for en forbrydelse. Det russiske indenrigsministeriums rejsehold har undersøgt de steder, Navalnij færdedes på dagen, og siger, at man intet mistænkeligt har fundet.

De kliniske undersøgelser i Berlin af den 44-årige Navalnij har til gengæld vist tegn på forgiftning og peger i retning af en form for nervegift, som de tyske læger nu skal have bedt militæreksperter om at hjælpe med at opklare, hvorvidt der kan være tale om kemiske kampstoffer.

I ugens løb har både den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, og den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, opfordret de russiske myndigheder til at undersøge sagen til bunds, og de hidtidige russiske undersøgelser er næppe nok til at stoppe disse krav.

Ifølge oppositionslederens talskvinde er Navalnijs tilstand i bedring, og han er ikke i livsfare. Men det er uvist, hvordan hans helbredstilstand vil være på langt sigt, men at det er sikkert, at han ikke vil kunne spille en aktiv rolle i russisk politik de kommende måneder.

Parallelt foregår et bizart teater mellem Navalnijs Antikorruptionsfond og oligarken Jevgenij Prigosjin. Fonden og et par af dens ledere, heriblandt Navalnij selv, er blevet dømt til at skulle betale en erstatning til en af Prigosjins virksomheder på samlet 1,2 millioner dollars. Prigosjin meddelte i den forløbne uge, at han havde købt erstatningen af sin egen virksomhed, og at Navalnij og co. nu skal betale den direkte til Prigosjin, samt, at han ville ”flå disse skrupelløse mennesker, indtil de har mistet både tøj og sko”.

Prigosjin gør og siger altså disse ting, mens Navalnij ligger i koma.

Prigosjin kaldes ”Putins kok”, fordi han blandt anden ejer en cateringkoncern, der ofte leverer til officielle lejligheder, hvor Kreml holder hof. Men først og fremmest er han kendt for, at hans virksomhedsimperium omfatter den troldefabrik i Sankt Petersborg, der oprettede et utal af falske profiler på sociale medier op til det amerikanske præsidentvalg i 2016, og for Wagner-gruppen, der har lejesoldater udstationeret i Ukraine, Syrien, Libyen og flere afrikanske lande, hvilket er blevet belyst af både Kreml-kritikere som Navalnij samt russiske graverjournalister. Denne krig er nu blevet åbenlyst personlig.

Den 13. september er der lokalvalg i en række russiske regioner og en dominerende teori i Navalnij-sagen er, at han skulle stoppes for at give oppositionens valgstrategi et skud for boven.

Den kritiske opposition får typisk deres kandidater kasseret af valgkommissionen. Alligevel opfordrer den russerne til at stemme og til at stemme på alle andre partier end Forenet Rusland, præsident Vladimir Putins parti. Strategien kaldes smart stemmeafgivning og har til formål at ydmyge ”magtens parti”, som er Forenet Ruslands kælenavn – af Navalnij kaldes det ”partiet af forbrydere og tyve”. Strategien lykkedes ved valget til Moskvas byråd sidste år, hvor Forenet Rusland ikke stillede op som partiliste, men opstillede sine kandidater som individuelle, uafhængige kandidater – for at undgå et pinligt nederlag som parti.

Med Navalnij ude af spillet for nu – og måske for evigt – står oppositionen uden nogen decideret leder. De næste i rækken efter Navalnij har simpelthen ikke pondus nok, og det vil svække oppositionens muligheder.

Lægger man dertil Prigosjins adfærd – der ikke blot viser magtens åbenlyse arrogance, som altid har ledsaget den russiske elite, men nu er akkompagneret af en stilløs dekadence – så er mordforsøget på Navalnij både en personlig, politisk og national tragedie.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.