Billederne af brændende politibiler, stenkastende unge og omfattende ødelæggelser har rystet Sverige. Den dansk-svenske Stram Kurs-leder Rasmus Paludan påbegyndte for en uge siden sin påske-turné, hvor han – som han gjorde det i Danmark forud for folketingsvalget i 2019 – planlagde at brænde Koranen i en række større byer.
Hurtigt blev Paludan dog reduceret til statist i et voldsorgie, hvor primært yngre mænd bogstaveligt talt satte ild til bydele rundt om i Sverige. Inklusive områder, hvor Rasmus Paludan aldrig dukkede op.
Indtil videre er 26 betjente kommet til skade, 20 politibiler er smadret, og flere end 40 personer er blevet anholdt. Ifølge de svenske myndigheder var den islamkritiske provokatør ikke det egentlige mål for volden, det var politiet.
Man skal lede længe efter nogen, der levner Paludan nogen chance for at kravle op over den svenske spærregrænse på fire procent ved valget den 11. september. Men urolighederne har genstartet diskussionen om parallelsamfund, vold, integration og islam. Og det kan meget vel blive højrefløjens livline frem mod rigsdagsvalget.
Oppositionen har nemlig haft ualmindeligt svært ved at trænge gennem lydmuren, siden socialdemokraten Magdalena Andersson overtog statsministerposten fra Stefan Löfven i november sidste år. Trods en tumultarisk start fandt Andersson hurtigt sine fødder, og med den russiske invasion af Ukraine og debatten om svensk Nato-medlemskab voksede opbakningen til den nye statsminister. Samtidig har krigen – præcis som det var tilfældet i pandemiens første tid – betydet politisk borgfred.
For de svenske højrefløjspartier har det haft den konsekvens, at de har haft svært at markere sig i debatten. Sammenhold var vigtigere end politiske slagsmål, og for Sverigedemokraterne specifikt betød den russiske invasion, at partiet – som yderfløjspartier andre steder i Europa – vaklende skulle finde sine ben i spørgsmålet om Rusland, Nato og invasionen af Ukraine.
Ifølge en ny måling fra avisen Aftonbladet er tilliden til Sverigedemokraterne mindsket på syv af i alt 12 politikområder den seneste tid. Samtidig har de temaer, hvor partiet har størst troværdighed blandt vælgerne – integration samt lov og orden – ikke haft samme plads i den offentlige debat som før krigen i Ukraine.
Det har påskens optøjer dog foreløbig vendt op og ned på. I meningsmålingerne har centrum-venstre fortsat en spinkel føring, men lov og orden er det tema, flest svenskere finder vigtigst. Fortsætter urolighederne i de svenske forstæder, vil det utvivlsomt gavne Sverigedemokraterne, som i de aktuelle målinger er Sveriges tredjestørste parti med 17,6 procents opbakning. For det første får partiet en klar anledning til at tale om dets mærkesager. For det andet bliver det lettere at overbevise vælgerne om, at der er behov for nye kræfter ved magten efter otte år med Socialdemokraterne ved roret.
Efter Stram Kurs’ entré i den svenske valgkamp er der trængsel på den yderste højrefløj, hvor også partierne Medborgerlig Samling og Alternativ for Sverige fylder op. I strammerkapløbet har Sverigedemokraterne skruet op for retorikken, og partiet forsømmer ingen chance for at tale om återvandring – altså repatriering. Samtidig betyder flere partier en risiko for stemmespild med den høje svenske spærregrænse på fire procent.
Ikke desto mindre er påskens uroligheder foreløbig en gave til oppositionen og særligt Sverigedemokraterne, som helst skal vinde mindst et par procent af de socialdemokratiske vælgere, hvis regeringsmagten skal skifte ved valget om små fem måneder. Hvad Rasmus Paludan angår, kommer han næppe til at spille en fremtrædende rolle frem mod valget. Til gengæld kan påskens uroligheder tippe balancen til oppositionens fordel.