Ruby Buentello på 73 år fra landsbyen Mattawan i delstaten Michigan var egentlig gået på pension for år tilbage fra sit job som revisor. Men livet på overførselsindkomst var hårdt, og da priserne begyndte at sige, måtte hun opgive tanken om at forlade arbejdsmarkedet.
Først fik hun et deltidsjob som revisor, og for godt en måned siden blev hun nødsaget til at tage endnu et job som kasseekspedient i det lokale supermarked Wagoner’s. Ligesom hundredetusindvis af andre amerikanere har Ruby Buentello taget konsekvensen af, at livet er blevet væsentligt dyrere på grund af af prisstigninger på især fødevarer og benzin. Fænomenet, der kaldes inflation, har nået sig højeste punkt i USA siden 1981.
“Gud har været god ved mig. Jeg er fysisk i stand til at passe et arbejde, selvom jeg er ældre. Jeg er også enlig, så jeg skal ikke forsørge andre end mig selv. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man klarer sig med disse priser, hvis man skal forsørge en hel familie, eller hvis man er for svag til at tage et arbejde,” siger hun en formiddag, hvor der er en stille stund ved kassen.
“Min indkomst fra min pension kunne ikke følge med priserne, og jeg havde ikke rigtig andre muligheder end at finde et job. Min tilværelse ville være lettere, hvis min understøttelse kunne dække alle mine behov. Men det er ikke tilfældet for mig. Jeg må arbejde for at overleve.”
En ny undersøgelse fra analysebureauet Pew Research Center viser, at inflation ifølge amerikanerne med flere længder er det største problem i landet lige nu, hvor den i marts nåede sit højeste niveau siden 1981. Den faldt marginalt i april, men er stadig på 8,3 procent, hvilket vil sige, at en dollar er 8,3 procent mindre værd end samme tidspunkt sidste år. Normalt skal den årlige inflation helst være på to procent eller mindre.
Fra politisk side er der uenighed om, hvad der er årsag til problemet. Det Hvide Hus taler om en force majeure-situation forårsaget af coronapandemien samt krigen i Ukraine. Her kalder man konsekvent krisen for “Putin’s price hike” (Putins prisstigning) og hævder, at invasionen har svækket udbuddet af især energi og fødevarer, hvilket har ført til de voldsomme prisstigninger.
Inflationen begyndte allerede at stige ved Bidens tiltrædelse som præsident i januar 2021 og er blot taget til siden. Det samme er gældende over hele verden og skyldes især den ekstra købekraft, forbrugerne har siddet med efter at være brændt inde med penge under coronanedlukninger. I Danmark var inflationen i april på 7,4 procent.
Men den amerikanske regering har været med til at puste til den ekstra købekraft, lyder det fra kritikere. Biden kritiseres blandt andet for at have skrevet under på en gigantisk coronahjælpepakke på 13,4 billioner kroner. Det er mere end trettentusinde milliarder kroner. Allerede dengang advarede prominente økonomer om, at dette ville kunne skubbe til inflationen.
Betydning for midtvejsvalg
Den demokratiske præsident har samtidig fået kritik for at agere for sent på problemet, selvom det har stået på længe. Og nu kan det skade hans parti ved efterårets midtvejsvalg, hvor der skal vælges senatorer og andre kongresmedlemmer samt medlemmer til delstatsparlamenter og guvernørposter landet over.
Uden for supermarkedet Wagoner’s i Mattawan i Michigan står to håndværkere og spiser friturestegt kylling ved deres bil i solen. De har ikke lyst til at fortælle, hvordan prisstigningerne påvirker dem, men det har en mand midt i 60’erne, som er på vej ind i butikken.
“Benzinspriserne gør rigtig ondt på mig. Stigningerne gør, at jeg holder ekstra meget øje med priserne og prøver at undgå unødvendige ture i bilen. Jeg forsøger så vidt muligt at planlægge det sådan, at jeg kan klare flere ærinder på en tur i bilen i stedet for to for eksempel,” siger manden, der hedder Dennis, men som ikke ønsker at oplyse sit efternavn.
Er det noget, du vil have i tankerne, når du skal stemme til november?
“Absolut. Jeg kan garantere dig for, at det er et vigtigt emne for mig, når jeg skal stemme. Så meget vil jeg godt sige,” siger han, men afviser at fortælle, hvem han vil stemme på.
En meningsmåling foretaget af analysebureauet Monmouth University Polling Institute viser, at økonomien er det vigtigste valgtema tæt efterfulgt af abort. Og begge partier er klar over det. Republikanerne har i lang tid fremhævet udviklingen under præsidenten, og for nylig ændrede Det Hvide Hus kommunikationsstrategi. Efter have hævdet, at prisstigningerne var et midlertidigt problem, udtalte præsident Biden, at inflationen har topprioritet i regeringens økonomiske politik.
“Republikanernes plan er at hæve skatterne for middelklassefamilier og lade milliardærer og store virksomheder have frie hænder til at øge profitten og lukrere på de stigende priser,” sagde han i en tale i sidste uge, hvor han gav udtryk for, at Demokraternes plan derimod er at beskatte virksomheder.
Esteban Espinoza på 65 år er ved at pakke sine varer i bilen på parkeringspladsen foran supermarkedet Jewel-Osco i byen Chesterton i delstaten Indiana.
“Jeg mærker meget til prisstigningerne, fordi min indkomst er fast og ikke kan stige,” siger han og tænder motoren i sin bil og går over for at sætte sin indkøbsvogn på plads.
Esteban Espinoza fortæller, at han er pensioneret og får invalidepension:
“Jeg har rygproblemer. Det gør, at jeg ikke bare ville kunne tage et job, hvis jeg ville nu. Min overførselsindkomst er stadig relativt høj, men jeg mærker det, fordi den ikke stiger i takt med med priserne på varer og benzin."
Mens emner som abort, racisme og identitetspolitik fylder meget i den offentlige debat, er vælgerne optaget af emner, der præger deres hverdag. Intet præger den mere end inflationen, der i den førnævnte Pew Research-undersøgelse betragtes som det suverænt største problem i USA efterfulgt af prisen på sundhedsydelser, voldelig kriminalitet, våbenkriminalitet og den føderale stats økonomiske underskud.