Han fylder snart 78 år, USA’s næste præsident Joe Biden. Dermed bliver han også til januar den ældste præsident, der er indsat i embedet. Bidens forholdsvis høje alder er blevet italesat som et problem under valgkampen, og hans modstander, Donald Trump, har, på trods af at han selv er over de 70 år, udnyttet muligheden for at syne yngre til fulde. Han har antydet, at Biden skulle være senil og omskrevet sloganet ”Biden for president” til ”Biden for resident”, Biden som plejehjemsbeboer. Men også de, der er glade for, at Joe Biden nu er valgt, ser med uro på hans fødselsdato. Kan han mon klare mosten, spørges der?
Det er et klassisk udtryk for det, der kaldes alderisme eller på engelsk ageism, siger Christine E. Swane, kultur-sociolog, ph.d. og direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn.
”Alderisme er, når man nedvurderer en person udelukkende på grund af alder, og det kommer ofte til udtryk meget mere subtilt, som en strukturel alderisme i form af blandt andet diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet. Det er sjældent, man ser det italesat så tydeligt, som det er blevet her,” siger hun.
Begrebet blev introduceret af den amerikanske gerontolog Robert Butler i 1969 og dækker over stigmatisering, latterliggørelse og nedvurdering af ældre mennesker.
”Vi sætter ofte alder synonym med sygdom og forfald. Det er kodet med negativitet, og det har været gældende under hele valgkampen med Joe Biden. Vi ser så også, nu, hvor han er blevet valgt, at man pludselig begynder at tale om hans alder som noget positivt, knyttet til mange års erfaring i politik. Men i et moderne perspektiv har vi i store træk mistet blikket for den erfaring og øgede dømmekraft, mennesker, der har levet et langt liv, har med sig,” siger Christine E. Swane.
Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi ved Københavns Universitet, forklarer, at der generelt er meget store uoverensstemmelser mellem menneskers kronologiske alder og deres biologiske alder.
”Der er ingen fast sammenhæng mellem, hvor gamle folk er og deres evner. I gennemsnittet vil der være noget, men du kan ikke tage en given person på 78 år, eller 98 år for den sags skyld, og sige, at de på grund af deres alder vil fungere så og så dårligt. Den ældste forsker i Australien blev ved med at virke, til han var 104 år,” siger han.
Albert Gjedde ærgrer sig personligt over, at Joe Biden har sagt, at han kun har tænkt sig at blive på posten som præsident i fire år.
”Det er med til at øge tvivlen om, hvad han kan, og når amerikanerne er i den situation, de er i nu, synes jeg heller ikke, man kan være bekendt at sige sådan,” siger han.
David Trads, politisk skribent på netmediet altinget.dk, er en af dem, der mener, det er relevant at tale om Bidens alder.
”Den bekymrende del er, at sætter man sig ned og ser nogle af de taler, Joe Biden holdt under sine tidligere valgkampe, så kan man altså tydeligt høre og se, at manden er blevet ældre nu. Tempoet er et helt andet, når han taler. Og de fleste af os vil kende mennesker i slutningen af halvfjerdserne, der fra den ene dag til den anden kan virke betydeligt ældre, end de plejer. Så selvfølgelig er det relevant at spørge til, om han kan holde til at være USA’s næste præsident, det måske mest anstrengende job i verden.”
For David Trads er det dog åbenlyst, at Joe Bidens alder også har sikret ham valget:
”Jeg føler mig overbevist om, at han aldrig kunne have vundet et andet valg end dette her. Han er oppe imod den største dramatik, den højeste stemme, det mest vilde, hele tiden. Denne gang havde et flertal af amerikanerne brug for at få ro på, opleve værdighed og anstændighed. Så får den gamle, hvide mand pludselig en renæssance, for det er det, Joe Biden er. Denne gang var han rette mand på rette sted,” siger han.
”Young people are just smarter,” yngre mennesker er bare klogere, har Facebooks direktør og stifter, Mark Zuckerberg, engang sagt. Men Vesten er bygget på den stik modsatte opfattelse, forklarer Hans Jørgen Schanz, idéhistoriker på Aarhus Universitet.
”Både i de græske og romerske samfund i antikken har man altid tillagt alder en kvalitet, fordi lidenskaben er mindre og erfaringen større. Det med lidenskaben er helt basalt, at den, der ikke kan styre sig selv, kan heller ikke styre andre,” siger han.
Siden Anden Verdenskrig har vi levet i et samfund, der i højere og højere grad er begyndt at dyrke ungdommens kvaliteter, og det er dét, der er Joe Bidens hovedproblem, mener Hans Jørgen Schanz. Den omvendte forestilling, dén om den vise ældre, er svær at operere med i 2020.
”Men erfaring er også nok. Politik er det muliges kunst, du behøver ikke være vis for det, det kan endda spænde ben. Men Joe Biden har erfaringen, han har jo været i sin metier i årtier i modsætning til den galning, han erstatter. Som paradoksalt nok kun er en smule yngre, men nogle af os bliver bare aldrig modne.”