Terror sætter Europas grænser på dagsordenen

Frankrigs præsident og Østrigs kansler skærper ønsket om reform af Schengen-samarbejdet for at styrke Europas ydre grænser og bremse terror

En fransk politimand står her udstationeret ved grænsen mellem Frankrig og Italien. I sidste uge offentliggjorde den franske præsident Macron også udstationeringen af 4800 grænsevagter ved Frankrigs grænse til Spanien.
En fransk politimand står her udstationeret ved grænsen mellem Frankrig og Italien. I sidste uge offentliggjorde den franske præsident Macron også udstationeringen af 4800 grænsevagter ved Frankrigs grænse til Spanien. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der skal handles, og det skal gå stærkt. Med dette budskab indvarslede franske Emmanuel Macron og østrigske Sebastian Kurz en fælles optrapning af EU’s kamp mod terror. Præsidenten og kansleren, som indtil for nylig var rygende uenige om EU’s coronahjælpepakke, står efter tirsdagens minitopmøde nu pludselig side om side i en fælles indsats oven på de seneste ugers angreb på europæisk jord. De to ledere har med brask og bram sat Schengen-samarbejdets frie bevægelighed og åbne grænser på den europæiske dagsorden, efter at en tunesisk statsborger uhindret kunne gå i land på den italienske ø Lampedusa, få sin identitet kontrolleret i den italienske by Bari og derefter tage toget til franske Nice og dræbe tre kirkegængere.

Forud for mødet havde den franske præsident krævet ”en gennemgang af hele Schengen-samarbejdet”, og i sidste uge offentliggjorde han udstationeringen af 4800 grænsevagter ved Frankrigs grænse til Spanien.

”Vi har begge meget klare holdninger til kampen mod terror, islamisme og beskyttelsen af EU’s ydre grænser,” sagde Sebastian Kurz efter mødet, hvor også tyske Angela Merkel samt EU-Kommissionens Ursula von der Leyen og Charles Michel fra Det Europæiske Råd deltog online.

Kommissionsformanden gjorde allerede i sidste uge opmærksom på, at hun har en reform af Schengen-aftalen i støbeskeen. Den skal efter planen præsenteres ved det kommende topmøde i december. Spørgsmålet er nu, om den fælles fransk-østrigske front vil sætte skub i en reform, som hidtil er strandet på medlemslandenes manglende enighed.

”Der er i hvert fald en målsætning om at benytte terrorangrebene til at presse på med diskussionen. De tanker, som nu er fremme om en styrkelse af kontrollen ved EU’s eksterne grænser, de var allerede på bordet i forvejen, men der findes nu et nyt og stærkt momentum,” siger Edouard Simon, forskningsdirektør ved det franske institut for strategiske studier, Iris, i Paris.

EU vedtog allerede i 2016 at styrke Frontex, det europæiske grænseagentur, med 10.000 grænsevagter, som skal udstationeres gradvist frem til 2027. En yderligere styrkelse af den fælles grænseoverågning strander dog på, at mange regeringer vægrer sig ved at dele ansvaret for bevogtningen af deres grænser med EU, påpeger Graham Butler, lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet.

”Man skal huske på, at alle lande har ’ydre grænser’ i for eksempel lufthavne og havne. Styrket fælles grænsekontrol kan indebære, afhængigt af hvordan loven er designet, at man i for eksempel Kastrup Lufthavn i stedet for dansk politi vil blive kontrolleret af EU-grænsevagter, når man ankommer fra et land uden for Schengen-området. Det rejser en række praktiske spørgsmål, for eksempel om grænsevagterne så er underlagt de nationale myndigheder eller en europæisk myndighed.”

Lena Kainz, forsker ved Migration Policy Institute i Bruxelles, peger på, at øget grænsekontrol hænger sammen med fælles asylpolitik og Det Europæiske Asylstøttekontors støtte til medlemslandenes behandling af asylansøgninger.

”Det her skal kædes sammen med den migrations- og asylpagt, som Ursula von der Leyen fremsatte i september, og det rejser derfor også spørgsmålet om, hvilken solidaritet de europæiske lande er villige til at vise i forhold til en effektiv asylbehandling ved grænserne,” siger hun.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for de nye toner i debatten, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

”Vi diskuterer netop nu Kommissionens forslag om at screene asylansøgere og migranter ved grænsen. Det støtter vi varmt fra den danske regering, fordi det vil styrke kontrollen med tilstrømningen til Europa.”