11 dage gik der, fra den franske lærer Samuel Paty viste sine elever en karikaturtegning af muslimernes profet Muhammed, til han blev halshugget på åben gade af en 18-årig tjetjensk islamist. Det skete, efter at en far til en af lærerens elever havde lagt en række videoer på Facebook, hvor han blandt andet beskrev Samuel Paty som ”en bandit, der håner profeten”.
Videoerne blev hurtigt delt på forskellige sociale medier og fik stor opmærksomhed, også uden for Frankrigs grænser. Og gerningsmanden, der boede godt 80 kilometer fra skolen, havde næppe hørt om sagen, hvis ikke det var for de sociale medier.
Netgiganterne Facebook, Google, Twitter, TikTok og Snapchat var tirsdag derfor indkaldt til at stå skoleret for Frankrigs minister for borgerskab, Marlène Schiappa. De kritiseres for at have tøvet med at fjerne videoerne, inden de svulmede op til en morderisk storm. Indenrigsminister Gérald Darmanin har imidlertid udtalt tvivl om, hvorvidt loven tillader at fjerne denne type beskeder. For der fremsættes på intet tidspunkt direkte trusler mod Samuel Paty.
”Det er derfor, at loven skal ændres,” har Gérald Darmanin udtalt til fransk tv.
Frankrig vedtog i juni en lov, der skulle begrænse hadefuld tale på internettet ved at pålægge ejerne af de sociale medier at fjerne alle hadefulde opslag inden for 24 timer. De restriktive tiltag blev dog droppet kort efter, da det franske forfatningsråd fandt dem i strid med den grundlovssikrede ytringsfrihed. Men efter drabet på Samuel Paty ønsker regeringen atter at stramme den kun fire måneder gamle lov.
”Samuel Paty blev dræbt, netop fordi hans navn og adresse blev lagt ud på de sociale medier,” sagde premierminister Jean Castex i en tale i parlamentet efter drabet.
Dan Shefet, en dansk jurist, som er bosat i Paris, har arbejdet med regulering af ansvar på internettet i over 10 år og har rådgivet blandt andre Unesco og Europarådet. Han advarer imod, at man kaster sig hovedkulds ud i at ændre lovgivningen på området, mens franskmændene stadig er i deres følelsers vold.
”Debatten har været præget af, at vi ikke har noget psykologisk og videnskabeligt belæg for det, vi siger. Vi tror intuitivt, at man begår en voldelig handling, fordi man har læst noget hadefuldt på nettet. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen,” siger han.
Dan Shefet sammenligner forløbet med tidligere debatter om voldelige film og videospil som noget, der skulle føre til voldelig adfærd. En sammenhæng, som aldrig er blevet bevist. Han efterspørger derfor mere forskning på området.
”Når vi går ind og lovgiver om en begrænsning af ytringsfriheden, som er noget af det vigtigste, vi har, så skal vi altså vide, hvad vi gør. Det er ikke, fordi der ikke skal ske indgreb. For det skal der. Men det skal gøres på et objektivt og faktuelt grundlag. Det afgørende er, hvad forskere kan udpege som den reelle risiko. Det farligste, man kan gøre, er at lovgive ud fra vores intuition,” siger juristen.
Drabet på Samuel Paty har også pustet liv i den danske debat om, hvilket ansvar de sociale medier har for deres brugeres ytringer. I Danmark har sociale medier pligt til at reagere, hvis de bliver gjort opmærksom på ulovlige opslag, men de er ikke forpligtede til at overvåge opslag uden grund.
Peter Skaarup, retsordfører og gruppeformand for Dansk Folkeparti, mener, at de sociale medier bør tage et større ansvar for at rydde op i, hvad deres brugere skriver.
”Der er absolut behov for, at de sociale medier tager et større ansvar. De tjener rigtig mange penge, og derfor må de også have ressourcer til at kunne sætte ind over for de ting, der flyder ud, eksempelvis i forhold til mordet på Samuel Paty. Det rejser også spørgsmålet om, hvornår regeringen kommer med en specifik lovgivning i forhold til sociale medier,” siger han.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er mere forbeholden i sin kritik, men mener også, at de sociale medier i højere grad bør stilles til ansvar for deres indhold:
”Disse spørgsmål rummer nogle gråzoner. Det kan blive meget subjektivt, når man skal afgøre, om et opslag er udtryk for hadtale eller ej, og det handler også om ytringsfrihed. Men denne sag viser, at der er et problem, og der er et behov for mere regulering. Derfor skal vi pålægge de sociale medier at tage et ansvar for det, som sker i deres egen baghave,” siger hun.