Trods masse-anholdelser fortsætter russerne med at gå på gaderne: ”Vi ønsker at leve i fred”

Flere end 13.000 russere er blevet anholdt for at protestere imod invasionen af Ukraine. Krigsmodstandere i Moskva og Sankt Petersborg beretter om frygt og intimidering

Demonstanter bliver ført væk af kampklædt russisk politi i Ural-storbyen  Yekaterinburg i søndags.
Demonstanter bliver ført væk af kampklædt russisk politi i Ural-storbyen Yekaterinburg i søndags. . Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix.

"Dette er ikke myldretid i den offentlige transport."

Teksten supplerer en video på en kanal på det krypterede kommunikationsmedie Telegram – et medie, der er meget benyttet af regimekritikere i Rusland. Hvad der umiddelbart ligner en almindelig overfyldt bus, er i virkeligheden anholdte demonstranter, der bliver stuvet sammen i et improviseret salatfad i Sankt Petersborg.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Siden invasionen af nabolandet Ukraine er titusindvis af demonstranter gået på gaden for at vise deres utilfredshed med det russiske regimes krigsførelse. Ifølge den uafhængige menneskerettighedsorganisation OVD-Info var der i søndags alene 4366 anholdte demonstranter i 56 russiske byer.

Dertil kommer de omkring 9000 demonstranter, der er blevet anholdt i konfliktens første dage, hvor der ifølge OVD-Info har været demonstrationer i alle større russiske byer – fra Jekaterinburg over Novosibirsk til Vladivostok og Murmansk. 

En af dem, der er blevet anholdt på gaden i Sankt Petersborg, er en 26-årig ung mand, der af sikkerhedshensyn ønsker at udtale sig anonymt. Kristeligt Dagblad kender dog til hans identitet.

"Det var i konfliktens første dage den 25. februar. Vi skulle egentlig mødes med mine kolleger og diskutere et arrangement, som vi har planlagt til sommer. Om aftenen kom vi ind til centrum, men besluttede at gå over pladsen, hvor der blev afholdt demonstrationer," siger han.

"Mange mennesker forsøger at være ærlige og modige, men vores politi er godt trænet efter at have slået ned på Navalnyj-kampagnen," siger den unge russer med henvisning til de demonstrationer, der fulgte i kølvandet på anholdelsen af oppositionslederen Aleksej Navalnyj sidste år.

Selvsamme Aleksej Navalnyj har fra sin fængselscelle i Sibirien opfordret russerne til at gå på gaden og vise deres modstand mod Ukraine-krigen.

"Jeg brugte cirka et minut ved pladsen, hvor demonstrationen blev holdt ved Gostinij Dvor Metro Station, før politiet fik fat i mig. Desværre blev jeg skudt et par gange i bagdelen af en strømpistol. Jeg siger desværre, fordi de fleste anholdelser, så vidt jeg ved, har været rolige og uden kampe og vold. Men ikke i mit tilfælde," siger den 26-årige mand.

Ifølge OVD-Info er 13.564 russere blevet anholdt siden den 24. februar. Dokumentation af anholdte børn og pensionister i de store byer er også blevet bekræftet af medier som Al-Jazeera og Radio Free Europe. Børnene blev tilbageholdt, da de stod med skilte med påskriften "Net Vojne" (Ingen krig) – et hashtag, der spreder sig på diverse sociale medier i Rusland.

"Derefter tilbragte jeg en hel nat på politistationen, hvor jeg morgenen efter erklærede mig for skyldig. Det hele kostede mig 10.000 rubler (cirka 650 kroner). Det kunne have været værre," siger den 26-årige mand.

En demonstrant sætter et skilt med påskriften "Nej til krig" ved et improviseret mindesmærke for den dræbte russiske oppositionsleder Boris Nemtsov på den bro foran Kreml i Mosva, hvor Nemtsov blev skudt den 27. februar 2015.
En demonstrant sætter et skilt med påskriften "Nej til krig" ved et improviseret mindesmærke for den dræbte russiske oppositionsleder Boris Nemtsov på den bro foran Kreml i Mosva, hvor Nemtsov blev skudt den 27. februar 2015.
Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

Omtale af krig er misinformation

Siden konfliktens første dage har regimet slået hårdere ned på demonstranterne, og med skærpede love om spredning af falsk information kan man nu komme 15 år i fængsel for at dele holdninger om krigen, der er i strid med den officielle linje fra Kreml. Blandt andet må man slet ikke omtale det, som sker i Ukraine, som en krig.

Om krigsmodstandsbevægelsen i Rusland siger den 26-årige mand:

"Vi har ingen ledere. Vi er bare en større mængde af mennesker, der forsøger at gøre et eller andet. Vi ønsker at leve i fred. Vi ønsker en bedre fremtid. Vi ønsker andre muligheder."

Bolsjoj Moskvoretskij Broen, også kendt som Nemtsov-broen, der spænder hen over Moskvafloden lige ved Den Røde Plads, har siden den 24. februar været stedet, hvor krigsmodstandere er stimlet sammen i Ruslands hovedstad.

Broen har de seneste syv år været skueplads for den uofficielle oppositions utilfredshed med regimet bag Kremls røde mure. På denne bro blev oppositionslederen Boris Nemtsov snigmyrdet den 27. februar 2015, og siden da har broen fungeret som improviseret mindeplads for Nemtsov. 

En af dem, der har været på broen for at vise sin modstand mod regimet, er K. Oprindeligt havde hun ikke noget imod at have sit navn med i artiklen, men efter vedtagelsen af de nye russiske love om spredning af falsk information om krigen, har hun fået kolde fødder og vil helst kun fremgå med sit forbogstav i avisen.

"Der er mange her, der er modstandere af krigen. Der er ingen statistik, men tro mig, det er mere en 50 procent af befolkningen. Det er dog svært at protestere her. Vi bliver intimideret og undertrykt af ordensmagten og regeringen. År for år er reglerne blevet strammet," siger hun og fortsætter:

"I vores uafhængige medier er det blevet forbudt at kalde krigen en krig. De fleste af dem er blevet blokeret efter dette. De fleste medier er holdt helt op med at skrive om krigen, hvis ikke de er blevet lukket. Almindelige mennesker er bange for bare at skrive noget på sociale medier."

Hun mener, at Ukraine-krigen også er en konflikt, der berører mange russere:

"Det er ikke kun en krig, der foregår i Ukraine. Min regering er i krig med sin egen befolkning. Alle, der kan analysere, forstår, at hver bombe, vi sender ind over Kyjiv, sender vi samtidig ind over os selv. Vores økonomi vil dø, vi er praktisk talt blevet Nordkorea, og det er skrækindjagende."

En stor del af den nuværende tragedie skyldes den propagandamaskine, som udgår fra de statskontrollerede medier, mener K:

"Imens undertrykker propagandaen os. For mange russere er der praktisk talt ikke noget alternativ til russisk stats-tv, og dele af befolkningen er blevet zombieficeret," siger hun og slår fast:

"Mit land er splittet indefra."

Ude af trit med befolkningen

Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med speciale i Rusland, vurderer ligeledes, at den russiske ledelse er helt ude af trit med befolkningen både i Rusland og Ukraine.

"De forstår bare ikke verden. Der er en manglende forståelse for ens egen befolkning og egne vælgere. De forstår det simpelthen ikke. Hvis man ser på medlemmerne af Putins sikkerhedsråd, så er der ingen af dem, der omgås almindelige mennesker," siger han.

Dermed ser han heller ikke andet end dårlige valgmuligheder for præsident Putin.

"Der er intet, der kan redde ham mere. Rusland er nu blevet en europæisk paria-stat, og der er intet, de kan gøre for at ændre det, så længe Putin er ved magten," siger Flemming Splidsboel.

De massive sanktioner mod Rusland både økonomisk og socialt kommer til at fortsætte, indtil Putin er forsvundet, mener den danske forsker. Det kan potentielt skabe en større mobilisering af befolkningen, ikke kun blandt unge, studerende og intellektuelle i Moskva og Sankt Petersborg.

"Det sker, når de folk, der ellers stemmer på Putin, går på gaden. De stakkels mennesker, som tidligere har oplevet de virkelig hårde 1990’ere, og endelig er kommet på fode igen og har fået en lille opsparing. Over natten er denne opsparing nu væk. Det er helt hjerteskærende for nogle af dem. Og det er de mennesker, vi skal vente på," siger han.

Flemming Splidsboel pointerer, at den almindelige russers økonomi i forvejen har været udfordret, hvor man på grund af inflation har oplevet reallønsnedgang otte år i træk:

"Almindelige russere er presset i forvejen. Det er de der Putin-vælgere, vi skal vente på, og når de kommer på gaden, så begynder folk at være klar over, at nu er det alvorligt."

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.