Joe Biden kom til Det Hvide Hus med mere udenrigspolitisk erfaring og bedre kendskab til Ukraine end nogen anden amerikansk præsident i nyere tid. Han har i årtier været på fornavn med skiftende verdensledere, han har været formand for Senatets udenrigsudvalg, og som vicepræsident i Barack Obamas regering fungerede han som bindeled mellem den ukrainske regering og Vesten.
Han kender den russiske præsident, Vladimir Putin, og de fleste øvrige hovedaktører i det blodige drama, som lige nu udspiller sig i Ukraine. Netop Ukraine spillede også en rolle i den valgkamp, der gjorde Biden til præsident, da hans søn Hunter Bidens lukrative bestyrelsesarbejde for et ukrainsk energiselskab blev centrum i en speget politisk skandale, som indgik i den ene rigsretssag mod hans forgænger, Donald Trump.
Præsident Biden er objektivt set bedre rustet end så godt som nogen anden amerikansk politiker til at lede USA og Vesten på et tidspunkt, hvor Europa står over for sin største landkrig i 70 år. Selvom det ikke lykkedes ham at forhindre Putin i at indlede den frygtede krig, krediteres den amerikanske præsident for sin rolle i at samle USA og Europa i fælles front mod Moskva. Biden kan også bryste sig af, at det bliver under hans præsidentskab, at USA's europæiske alliancepartnere endelig opfylder årtiers amerikanske krav om at bidrage langt mere til Nato og deres egne forsvar. Særligt den tyske forbundskansler, Olaf Scholz', udmelding søndag om, at Tyskland vil øge sit forsvarsbudget markant og investere mere end to procent af sit bruttonationalprodukt årligt i forsvaret, vækker opsigt verden over.
Alligevel har Ruslands invasion af Ukraine i den forgangne uge åbnet et nyt og farefuldt kapitel i Joe Bidens betrængte præsidentskab. Biden kæmper i forvejen med lav folkelig opbakning og med indenrigspolitisk turbulens. Og når han tirsdag aften amerikansk tid stiller i kongresbygningen i Washington for at redegøre for nationens tilstand i den store årlige State of the Union-tale, bliver det pludselig som krigspræsident i et andet kontinents krig.
Ifølge en vægtet meningsmåling fra statistikhjemmesiden FiveThirtyEight misbilliger godt 53 procent af amerikanerne nu Joe Bidens indsats som præsident, mens 40 procent bakker op om hans præstation. Blandt kilderne til den generelle utilfredshed er de seneste måneders kraftigt stigende priser på dagligvarer og benzin samt de økonomiske og sociale omvæltninger forårsaget af coronapandemien.
Det er for tidligt at sige, hvilken rolle hans håndtering af krigen i Ukraine spiller, men en ny meningsmåling fra Harvard Center for American Studies og Harris viser, at et solidt flertal på 62 procent af befolkningen mener, at Vladimir Putin ville have afholdt sig fra at sende tropper ind i Ukraine, hvis Donald Trump stadig havde været præsident.
Den tv-transmitterede tale om nationens tilstand er i år særligt vigtig, fordi den giver Joe Biden mulighed for at tale sin og sit partis sag foran millioner af vælgere forud for efterårets vigtige midtvejsvalg, hvor Demokraterne risikerer at miste flertal i et eller begge af Kongressens kamre.
Talen blev indtil i sidste uge fortrinsvist betragtet som præsident Bidens mulighed for at udpensle over for amerikanerne, hvorfor der er grund til udskifte pessimismen med optimisme. USA's økonomi er i kraftig bedring, og nationen er efter to lange års kamp mod coronavirussen endelig godt på vej mod en slags normaltilstand. I løbet af de seneste uger er omstridte pandemirestriktioner såsom påbud om mundbind faldet bort de fleste steder i landet, og både smittetrykket og dødskurven daler.
Det kan blive et vanskeligt budskab at sælge til en sjæleligt udmattet og ængstelig befolkning, som endnu ikke har bearbejdet de kollektive og individuelle traumer fra en gruopvækkende pandemi, og som generelt er uinteresseret i at blande sig i andre landes konflikter.
Samtidig kan Joe Biden med fredagens nominering af Ketanji Brown Jackson til den kommende ledige plads i USA's øverste domstol bryste sig af at være godt på vej til at skrive historie ved at give nationen sin første sorte kvindelige højesteretsdommer.
Nu kommer en stor del af tirsdagens tale imidlertid til at handle om situationen i Ukraine. Først og fremmest får Joe Biden til opgave at forklare den jævne amerikanske vælger, hvorfor nationen er nødt til at blande sig i en krig i et fjernt østeuropæisk land, selvom USA stadig har et utal af uløste problemer på hjemmefronten. Dernæst er han nødt til at redegøre for, hvordan de nye hårde sanktioner imod Rusland kan få negative konsekvenser for den enkelte amerikaners økonomi og købekraft, og hvorfor disse opofrelser er nødvendige for at forsvare frihed og demokrati i hele Vesten på lang sigt.
Det kan blive et vanskeligt budskab at sælge til en sjæleligt udmattet og ængstelig befolkning, som endnu ikke har bearbejdet de kollektive og individuelle traumer fra en gruopvækkende pandemi, og som generelt er uinteresseret i at blande sig i andre landes konflikter.
Joe Biden vil forsøge at ramme en balance mellem realisme og optimisme, når han tirsdag taler til sin befolkning. Men som nyhedsbureauet AP konstaterer i en analyse, hænger der en nedtrykt stemning over USA, og amerikanerne synes at være mest interesserede i at lukke øjnene og blot vente på, at nogen vækker dem, når det hele er overstået.