Iført håndjern og omringet af tungt bevæbnede vagter bliver Vadim Sjisjimarin eskorteret ind i retssalen i Ukraines hovedstad, Kyiv. Den 21-årige russiske soldat har et tomt blik i ansigtet.
“Accepterer du din skyld?,” spørger dommeren.
“Ja,” svarer den unge soldat uden at fortrække en mine.
Vadim Sjisjimarin er under anklage for at have skudt og dræbt en 62-årig mand få dage efter, at Rusland den 24. februar invaderede nabolandet. Fire dage derpå befandt han sig angiveligt i den ukrainske by Tsjupakhivka med sin enhed.
De russiske soldater havde netop stjålet en bil i et forsøg på at slippe væk fra de ukrainske styrker, som var lige i hælene, da de kom forbi en ældre mand på cykel. På opfordring fra en anden russisk soldat, som frygtede, at cyklisten ville sladre, løftede Vadim Sjisjimarin sin AK-47, sigtede mod mandens hoved og skød uden at tøve.
Det er en usædvanlig krig, og derfor har vi nogle usædvanlige situationer
Men enheden slap ikke ud af byen, Vadim Sjisjimarin blev pågrebet, og nu står han til at modtage en livstidsdom for krigsforbrydelser ved den ukrainske krigsret i hovedstaden.
Ifølge Marc Schack, adjunkt i krigsret hos Forsvarsakademiet, er det ekstraordinært at indlede en krigsretssag, mens en væbnet konflikt stadig pågår. Vi skal tilbage til den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne for at finde et eksempel på noget lignende. Og selv dengang handlede domstolene ikke nær så hurtigt, som vi er vidner til i dag.
“Det er meget usædvanligt, at krigsforbryderne bliver straffet så hurtigt, for normalt tager det længere tid at bevise, at den slags har fundet sted. Men i sagen mod Vadim Sjisjimarin handler det om, at man har nogle ret konkrete beviser,” siger han.
Dommerne vil blandt andet blive præsenteret for øjenvidneberetninger fra offerets kone samt en af de andre russiske soldater, som befandt sig i bilen, da drabet fandt sted. Og så har man også fået fingre i det våben, som Vadim Sjisjimarin angiveligt bruge til at skyde den 62-årige mand.
Det retslige opgør med de påståede russiske krigsforbrydere er blevet en topprioritet for den ukrainske regering, som ifølge den britiske avis The Guardian har sendt efterforskere ud i aktive krigszoner for at indsamle beviser.
Den ukrainske statsanklager, Iryna Venediktova, der blandt andet har stået for efterforskningen af massedrabene i Butja, er ifølge avisen ved at forberede 40 sager om krigsforbrydelser. Heriblandt mod to russiske soldater, som er anklaget for bevidst at have bombet civile beboelser, samt en soldat, som er anklaget for at have slået en mand ihjel for derefter at voldtage hans kone.
Marc Schack forklarer, at Ukraine naturligvis er forpligtet til at handle, hvis der eksisterer en mistanke om, at krigsforbrydelser finder sted. Men det er ikke den eneste årsag til den ukrainske domstols effektivitet.
“De går tydeligt meget op i at fastholde narrativet om, at Rusland begår alvorlige krigsforbrydelser. Og det bliver lettere, hvis man kan føre konkrete retssager. I denne krig er det særligt vigtigt for ukrainerne at opretholde fortællingen om, at de er de gode, og at russerne er de onde, fordi man er så afhængig af Vestens støtte,” siger han.
Ukraine anslår, at mindst 10.000 krigsforbrydelser har fundet sted i krigen, som ifølge nye tal fra FN har kostet mindst 3778 civile ukrainere livet indtil videre.
Fra russisk side varsler man også om, at tilfangetagne ukrainske soldater vil blive stillet for domstole. Marc Schack anser det som sandsynligt, at vi ender i et scenarie, hvor begge parter fører retssager mod hinandens krigsfanger på samme tid. Den slags fandt også sted i den jugoslaviske borgerkrig mellem serbere, kroater og bosniere.
“Det er en usædvanlig krig, og derfor har vi nogle usædvanlige situationer,” siger Marc Schack.