”Ukrainske terrorister” eller en ”russisk horde”: Så forskelligt beskrives begivenhederne i Butja

De voldsome scener fra ukrainske Butja har vakt afsky og fordømmelse i de danske medier. Men hvordan forholder man sig til begivenhederne i resten af verden? Og hvad skriver russerne selv? Kristeligt Dagblad giver dig overblikket

Ukrainere indsamler russisk krigsmateriel, efter at russerne har trukket sig ud af Butja, på dette billede, som er blevet offentliggjort af den ukrainske beredskabstjeneste.
Ukrainere indsamler russisk krigsmateriel, efter at russerne har trukket sig ud af Butja, på dette billede, som er blevet offentliggjort af den ukrainske beredskabstjeneste. Foto: State Emergency Service In Kyiv Oblast/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hundredvis af døde civile flyder i gaderne. Flere af dem bagbundet. Lemlæstet.

Beretningerne fra begivenhederne i den ukrainske by Butja har sendt chokbølger gennem hele verden, og det er ikke mindst kommet til udtryk i alverdens medier. Flere vil have den russiske præsident Putin stillet for en domstol, andre opfordrer til strengere sanktioner. Men i Ruslands egne aviser har piben haft en helt anden lyd. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Kristeligt Dagblad bringer her et udpluk af verdenspressens reaktioner på massakren i Butja.

Hører ikke hjemme i en civiliseret verden

Vi starter i Ukraine, hvor forfatteren Jan Valetov, som skriver for ukrainske Kanal 24, ikke ligefrem lægger fingre imellem i sin udlægning af begivenhederne.

Han har ikke alene mistet tiltroen til Putin, men til hele det russiske folk:

“Den russiske hær er en horde, der er kommet til Ukraine for at dræbe, ødelægge og plyndre,” skriver han og fortsætter:

“Hvis 75 procent af befolkningen i et land med 140 millioner indbyggere støtter denne krig og dermed godkender det, som den russiske hær gør i et naboland, så er russerne dødeligt syge og hører hjemme bag jerntæppet, i et bur. Ikke i den civiliserede verden,” skriver han. 

Selvom tonen ikke er lige kontant i alle aviser, er de ukrainske medier langt fra de eneste, der kritiserer Rusland. For eksempel sammenligner flere aviser med Srebrenica-massakren under den jugoslaviske borgerkrig i 1995, hvor flere tusind muslimer blev slået ihjel af den bosnisk-serbiske hær.

Det gælder blandt andet det tjekkiske dagblad Lidové Noviny, der i en leder hævder, at Vestens reaktion på Butja vil være “hurtigere og hårdere” end reaktionen på Srebrenica-massakren. Og, lige så afgørende, vil billederne fra Butja leve videre i den kollektive hukommelse i mange år frem:

“Det vil være vanskeligere for Vesten at afvise Ukraines anmodninger om hjælp nu. Og i Ukraine vil dette komplicere fremtidige fredsforhandlinger samt forholdet til Rusland i årtier fremover.”

Ingen vej tilbage for Putin

Fra det østrigske dagblad Kurier er budskabet heller ikke til at tage fejl af. Begivenhederne i Butja må og skal have juridiske konsekvenser for Putin, og Vesten kan ikke længere nøjes med at se passivt til, lyder det i en lederartikel:

"I Donbass har Putin siden 2014 tilladt et terrorregime, hvor tortur var helt normalt. I Tjetjenien lod han sine soldater gøre præcis det, som ukrainerne nu oplever: De plyndrede, voldtog og myrdede. Vesten har altid set til og gjort ingenting. Europa og USA må derfor ikke tilbyde Putin endnu en udvej for at redde ansigt. Næste skridt bør føre ham direkte til Haag - til den internationale domstol.”

Et lignende budskab går igen i tyske Die Tageszeitung. Her beskrives begivenhederne i Butja som et folkemord, der naturligvis udelukker alt samarbejde mellem Vesten og Putin.

"Man giver ikke hånd til folkemordsforbrydere. De er ikke forhandlingspartnere. I bedste fald bør de stilles for en domstol,” står der i artiklen, som afslutter med ordene:

“Hvis Putin er en gerningsmand til folkedrab, så dræbte de russiske soldater i Butja ikke bare ukrainere. De gravede også deres egen regerings grav.”

En normalisering af ukrainsk nazisme

Man kunne altså fristes til at tro, at der hersker nogenlunde konsensus om, hvad begivenhederne i Butja er udtryk for og hvilke konsekvenser, de bør have. Lige indtil man åbner en russisk avis.

Den russiske tabloidavis Komsomolskaya Pravda opsummerer de vestlige mediers dækning af begivenhederne med en vis distance:

“Forsiderne i vestlige aviser eksploderede som forventet med overskrifter som ‘Mareridt i Butja’, ‘Folkedrab’, ‘Massemord på uskyldige’. (...) Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke er i tvivl om, at billederne og videoerne virkelig viser døde lig. Der var nok af dem i Butja. Men hvem skød dem?,” spørger skribenten Alexander Kots, som lægger op til, at “ukrainske nazister” selv står bag massakren. 

I en anden artikel sammenligner selvsamme Alexander Kots den ukrainske og den russiske hær under rubrikken "De binder hænderne på fanger og skærer halsen over på dem - hvordan den ukrainske hær blev til ISIS”

“260 ukrainere overgav sig dagen før til de russiske tropper i Mariupol, vel vidende at de ikke ville blive tortureret. At de ikke vil blive skudt, at deres hals ikke vil blive skåret over. At de vil blive holdt varme, fodret og behandlet om nødvendigt. Og at de vil vende hjem til deres mor. Det er forskellen mellem os og dem - mellem mennesker og sindssyge, dyriske terrorister.”

Den russiske regeringsavis Rossiyskaya Gazeta lægger ligeledes op til, at begivenhederne i Butja var nøje orkestreret af ukrainske nazister. 

“Tragedien i Butja er langt fra den sidste provokation fra de ukrainske myndigheder, der ved, hvordan man ved hjælp af løgne overbeviser europæere og amerikanere om at hade russerne. De gør deres arbejde og skaber had og frygt for Rusland i årtier fremover.”

“For øjnene af os gør de ukrainsk nazisme til 'normen', så ingen efterfølgende vil have spørgsmål om, hvorfor der allerede nu males hagekors og Azov-symboler på væggene af bygninger i hele Europa, hvor ukrainske flygtninge er infiltreret,” lyder det i lederen.

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.