Verden har ventet næsten 40 år på en hiv-vaccine – og vi får lov at vente længe endnu

37,7 millioner mennesker lever i dag med hiv. Ligesom med inddæmningen af corona vil en vaccine være en gamechanger, siger international chef for AIDS-Fondet

Den 18. maj er verdens dag for at skabe opmærksomhed om hiv-aids-vaccine, som trods mange års forskning stadig ikke er på trapperne. Her er det en indisk kvinde, som den 1. december 2021 i Kolkata har tændt lys for at skabe opmærksomhed om den fortsatte aids-epidemi på den globale Aids-dag.
Den 18. maj er verdens dag for at skabe opmærksomhed om hiv-aids-vaccine, som trods mange års forskning stadig ikke er på trapperne. Her er det en indisk kvinde, som den 1. december 2021 i Kolkata har tændt lys for at skabe opmærksomhed om den fortsatte aids-epidemi på den globale Aids-dag. . Foto: Rupak De Chowdhuri/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det tog verdenssamfundet lidt under et år, fra corona-pandemien ramte, til der lå en vaccine mod covid-19. Men selvom det snart er 40 år siden, at forskere knyttede hiv til udviklingen af aids, er der stadig ikke nogen vaccine mod den farlige virus, der angriber immunsystemet. Det er den sørgelige realitet onsdag den 18. maj, hvor verden markerer den internationale dag for hiv/aids-vaccine.

Det sker for at skabe opmærksomhed om behovet for en vaccine. For selvom vi ikke taler meget om hiv/aids i dag, er der stadig tale om en epidemi, som har kostet 36 millioner mennesker livet. Tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at 37,7 millioner mennesker levede med hiv i 2020. Samme år blev 1,5 millioner mennesker smittet med virussen, mens 680.000 mistede livet af hiv-relaterede årsager.

Det er rigtig høje tal, medgiver Rikke Nagell, international chef i danske AIDS-Fondet, men sammenligner man med for 20 år siden, er tallene for dødsfald og nye smittetilfælde halverede.

”Der er sket en udvikling ved, at man har lavet en indsats. Vi ved, hvad der virker: forebyggelse, test, behandling og information,” siger hun.

I dag findes der to former for hiv-medicin: En forebyggende og en, der holder virus i skak, hvis man er smittet. For begge typer gælder det dog, at man skal tage sin medicin hver dag – misser man mere end én pille om måneden, kan man udvikle resistens, og så virker medicinen ikke længere. Blandt andet derfor vil en vaccine gøre en enorm forskel.

”En vaccine ville være en gamechanger. Kopper blev udryddet, da man fandt en vaccine, og med covid-19 så vi tydeligt, hvordan det gjorde en forskel,” siger Rikke Nagell.

Det er virus, der er problemet

Da corona-pandemien ramte verden, postede verdens regeringer mange milliarder kroner i udviklingen af en vaccine. Et lille år senere lå den klar i forskellige varianter. Det kan synes åbenlyst at tænke, at gjorde man det samme med en hiv-vaccine, ville den færdig i løbet af nul komma fem. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

”Hiv har vist sig at være en af de mest udfordrende og komplicerede vira. Den muterer og ændrer sig konstant, og globalt findes der utallige typer af virussen. Selv inden for et enkelt smittet individ ændrer virus sig,” siger Kundai Chinyenze, medicinsk direktør i Iavi, det London-baserede internationale aids-vaccine-initiativ.

Det har gjort det vanskeligt for forskere at finde en effektiv vaccine. Arbejdet er yderligere kompliceret af, at man ikke – i modsætning til for eksempel corona – har eksempler på folk, hvis immunforsvar naturligt har bekæmpet virus, hvilket kunne hjælpe til at forstå mekanismerne bag.

Alligevel er der bestemt fremskridt, fortæller Kundai Chinyenze, der har arbejdet inden for feltet i 20 år. 

For eksempel er der i dag bred enighed om, at nøglen til en effektiv vaccine ligger i at få immunsystemer til at skabe såkaldte bredt neutraliserende antistoffer. Det prøver man på flere måder, blandt andet er der i USA et forsøg i gang baseret på mrna-teknologi – som blev udviklet i forbindelse med hiv-vaccineforskning og gav gennembruddet til udviklingen af corona-vaccinerne – som tegner godt. Senere på året vil man også lave forsøg i Rwanda og Sydafrika.

”Med en kompleks virus som hiv er det afgørende at teste forskellige tilgange – nogle vil fejle, men vi ved ikke hvilke. Lige nu ser vi flere lovende tilgange, som skaber begejstring i forskningsverden, men det er stadig tidligt, og der er mange års forskning forude,” siger hun.

Ikke længere dansk prioritet

Selvom både den forebyggende behandling og hiv-behandling er gratis gennem Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, er op imod en tredjedel af verdens hiv-smittede ubehandlede.

Langt de fleste er fra udsatte, marginaliserede grupper – fattige, stofbrugere, indsatte i fængsler, prostituerede og mænd, der har sex med mænd – der i forvejen lever på kanten af samfundet, og som derfor er svære at nå.

Samtidig er udfordringen i for eksempel det sydlige og østlige Afrika, der er den hårdest ramte region, at folk i behandling selv skal hente deres medicin dér, hvor den globale fond udleverer den. Det kan medføre lange transporttider og udgifter til transport, hvilket de ikke altid selv har mulighed for. Her vil en vaccine gøre en kæmpeforskel, lyder vurderingen fra Rikke Nagell.

Danmark har støttet Iavi siden 2001 - i år med fem millioner kroner - og giver også penge til Den Globale Fond, men generelt har AIDS-Fondet oplevet, hvordan Danmark gradvist har nedprioriteret sit fokus på den farlige sygdom:

"For år tilbage var hiv/aids en tværgående prioritet i Danmarks udviklingspolitiske arbejde – det har virkelig ændret sig. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er en dansk prioritet, men hiv/aids specifikt er ikke hovedfokus. Det er ærgerligt, for vi er et af de lande, der har haft størst succes med at bekæmpe hiv, og den ekspertise bør vi fortsat bringe ud i verden,” siger hun.

Den Globale Fond skal genopfyldes senere på året – i en e-mail til Kristeligt Dagblad oplyser Udenrigsministeriet, at Danmark forsat vil støtte fonden, men at man på nuværende tidspunkt ikke har taget endelig stilling til det forventede bidrag.