De fleste forældre kan formentlig genkende følelsen. Man vågner om natten og kigger med forundring på sit lille nyfødte barn. Dufter til den vidunderlige, bløde isse. Lytter til deres vejrtrækning og reagerer selv i søvne på de mindste grynt.
LÆS NYT DIGITALT MAGASIN OM DET GODE BØRNELIV HER
Om dagen glemmer man at tisse, kaffen bliver kold, verdens problemer får lov til at passe sig selv, for man har kun øje for den lille guldklump, der ligger der helt forsvarsløs og hopper op og ned i slyngevuggen.
Vi mennesker er det pattedyr her på jorden, der i længst tid er afhængig af en omsorgsgiver. Vi er ganske enkelt ude af stand til at klare os selv. Nogen må og skal tage sig af os, når vi kommer til verden.
Vi kan som nyfødte ikke klare os med blot kost og logi. Vi har brug for nærvær, øjenkontakt og masser af kærlighed.
Derfor er vi heldigvis også som art udstyret med et særdeles kraftigt yngelplejeinstinkt, der gør, at de store faktisk ikke kan lade være med at passe på de små.
Og babyer er ovenikøbet – trods gråd, gylp og en defekt snoozeknap – udstyret med en nuttethedsfaktor, der slår selv en nysende panda.
Det er da smart. Biologien har på finurlig vis sørget for, at vi passer godt på vores børn og kun vil dem det allerbedste.
Men hvordan giver man sine børn det allerbedste? Skal man læse de hundredvis af bøger om opdragelse og børns udvikling, som forlagene sprøjter ud hvert år, for at være en god nok forælder? Skal man gå ned i tid? Skal man tage et kursus? Flytte på landet? Vælge dagplejemor frem for vuggestue? Søge mod en kommune med en bedre folkeskole? Sende teenageren på efterskole? Ringe til universitetslektoren, når ens voksne datter ikke får 12 som forventet?
Ja, det er en anden ting, der følger med i forældreskabet. Bekymringer for afkommet. Og de stopper aldrig, siger de, der har været i rollen længe.
LÆS NYT DIGITALT MAGASIN OM DET GODE BØRNELIV HER
Trods de mange bekymringer er børns liv på mange måder heldigvis bedre end nogensinde før. Hvis vi for et øjeblik kigger på det i helikopterperspektiv. Børn oplever mere ligeværdige relationer, der bliver lyttet mere til dem, mens de vokser op, og de bliver generelt behandlet bedre.
Men – mange danske børn vokser desværre også op i meget stressfyldte miljøer. Både derhjemme og i de offentlige institutioner, som varetager omsorgsopgaven, mens mor og far går på arbejde.
Samtidig er mange forældre mere bekymrede end før, for om de gør det godt nok. Fordi forventningerne til forælderskabet er enorme. Og det er ikke nødvendigvis en god ting, siger eksperter.
I dagens digitale magasin spørger vi en række fremtrædende psykologer og familievejledere, hvad det gode børneliv egentlig er, og vi besøger familier og institutioner, som mener, de har fundet en meningsfuld sti gennem barndommens land.
Vi har valgt at fokusere på nogle af de gode eksempler. For de findes derude, og der er helt sikkert mange flere.
Det betyder ikke, at omsorgssvigt, normeringer, skilsmisser og andre vanskeligheder ikke også er væsentlige at beskæftige sig med.
Men i dagens digitale magasin ønsker vi at inspirere – så forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre vigtige voksne i børns liv kan være med til at skabe rum for det gode børneliv.
God fornøjelse og god sommer!
Joanna Vallentin, udviklingsredaktør
LÆS NYT DIGITALT MAGASIN OM DET GODE BØRNELIV HER
